Den Systematiske Botanik

Urticifloræ. 321 (»Caprificus« kaldte i Oldtiden), der foroven i Figenen have cT-, forneden Galle-Blomster. Hvepsene lægge altsaa deres Æg i Caprificus-9-Blomsterne og medføre Støv fra dens cT-Blomster, naar de krybe ud af Pigenerne, hvilket Støv de da overføre paa ^-Planternes »Frøblomster«, naar de krybe ind til disse. Brosimwris Blomster ere de mest reducerede: Biosteret mangler, og cT-Bl. har kun 1 St. C'ecropia (Trompet-Træ) i SAm. har en i Kamre afdelt, af Myrei- beboet Marv, og paa den opsvulmede Bladstilkgrund dannes der smaa, næringsrige Legemer, som Myrerne spise. Bladene ere langstilkede, oftest skjoldformede, fligede eller lappede, underneden hvid- filtede; de tjene Dovndyret (Bradypus) til Næring. Sorocea\ Castilloa. C. 300 Arter, udelukkende fra de varmere Jordstrøg. Det hvide Morbærtræ (M alba, fra Kina, Ind., Mongoliet) dyrkes for sine Blades Skyld, der ere Silkeormens uundværlige Føde. For Frugternes Skyld dyrkes det sorte Morbærtræ (M. nigra, fra VAs.; de bruges til den offic. Morbærsaft) og det alm. Figentræ (Ficus Carica, fra Middelhavs- landene); ogsaa Frugten af det bekjendte, østerlandske Træ, Sykomoren (F. Sycomorus) er spiselig. Brødfrugttræet (Artocarpus incisa og integrifolia) har især hjemme paa Sydhavsøerne; dyrkes. »Brødfrugten« forholder sig i morfologisk Henseende omtrent som Morbærret; det er en uhyre stor, kuglerund Frugtstand, hvis Højblade og Biostre blive kjødfulde og forenes i een, næringsrig Masse sammen med den ligeledes kjødfulde Axe. Mælkesaften af den hos os hyppige Stue-Plante, Gummi-Figentræet eller »Gummitræet«, Ficus elastica (OInd.), og af Castilloa elastica (Am.) er Raastof for Kautschuk. Mælkesaften af Galactodendron utile (Ko- træet, SAm.) er sukkerholdig og nærende, af Antiaris toxicaria (Upastræet fra Java) en stærk Gift. Basten af Papirmorbærtræet (Br. papyrifera, ØAs.) anvendes i Japan til Papir. Skellack f'aaes af en Skjoldlus, der sidder paa »det hellige Figentræ« (F. religiösa^ OInd.). Veddet af Gultræet (»gult Brasilietræ«), Maclura aurantica (Am.), er Farvetræ. en- eller Hertil høre kun A B af C- og Hamp; b, 346. Diagrammer Q-Bl. af Humle og Dækblad; p, Bloster. 4. Fam. Cannabaceæ, Hampfamilien, fleraarige Urter, som ingen Mælke- saft have, men aromatiske Emner, og hvis Blade ere haandnervede og niere eller mindre delte, ruhaarede, samt forsynede med frie, blivende Axelblade. Blomsterne altid tvebo; rf-Blomsterne i Top, dannet af Kvaste, der gaa over i Svikler. Fra Nælderne adskilles Familien især derved, at Biosteret i J-Bl. er 5-bladet, med 5 St [346, 351], der have rette Støvtraade ogsaa i Knoppen, ogi 9-B1. en lav, helran det Skaal, der omslutter Grunden af Støvvejen [346 p, 352]. Støvvejen har to Grifler eller Warming-: Syst. Botanik. 3. Udg. 21