Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Urticifloræ.
svikkel, hvis primære Axe ikke er udviklet som
Blomst; disse Blomsters Højbladé, specielt For-
bladene i Sviklerne, blive ved Modenheden meget
store, hylsteragtige og fremkalde sammen med de
andre det koglelignende Udseende.
Cannabis sativa (Hamp, 350—353) er en
ostindisk Urt, der adskiller sig fra Humlen ved
at være 1-aarig, opret og ved at have forneden
modsatte, foroven spredte, haanddelte Blade.
9-Blomsterstanden er ikke koglelignende som
323
349. Humulus Lupu-
lus; Frugt i Længde-
snit.
Humlens, men Blomsterne ere byggede ens. Hovedforskjellen ligger
deri, at Primæraxen, der hos Humlen var undertrykt, her er udviklet til
350—353. Cannabis sativa.
350, d'-Plante. 351, cT-Blomst. 352, Q-Blomst, hel og i Længdesnit. 353, Frugt
(»Hampefrø«) i Længdesnit.
en Løvgren, der paa hver Side bærer kun 1 9-B1., og at Dækbladene
ikke voxe saa stærkt ud.
»Humlekopperne« eller »Humleknopperne« (Hunblomsterstandene)
anvendes formedelst de gule, lupulinholdige Kirtler i Ølfabrikationen og
Medicinen. Offic. ere »Hampefrø« ø: Frugterne afHamp. Lupulin offic. i
Ph. S og N; desuden »Frugten«. Den indiske Varietet af Cannabis sativa
er særlig rig paa Kirtelhaar og Harpix. De afblomstrede Toppe bruges
i Medicinen og ere offic. i Ph. S. Af Hampens Stængler bruges Basten
21*