Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
Polygonifloræ.
og af Frøene den fede Olie; hele Planten anvendes i Orienten til en be-
rusende Drik (Haschisch; det narkotiske Emne findes i Kirtelhaar).
5. (?) Fam. Casuarinaceæ. Træagtige Planter (30 Arter),
fra Ny Holl., og visse Dele af SØ As., med højst ejendommeligt,
padderokkelignende Ydre. De enkjønnede Blomster sidde i Rakler
eller korte Ax. tf-Blomsten har en central St., omgiven af 2 me-
diane, højbladlignende Blosterbl. og 2 laterale Forbi. 9-Blomsten
har en 1-rummet Frugtknude (2 opstigende, rette Æg), intet Bloster,
men 2 store, laterale Forblade, der tilsidst blive træagtige og
danne ligesom 2 Klapper, mellem hvilke den nødagtige Frugt
sidder. Frugtstandene ligne derfor smaa Kogler. — Casuarina
equisetifolia, dyrket, giver »Jerntræ«.
5. Orden. Polygonifloræ, Skedeknæblomstrede.
Denne Orden slutter sig nær til Urticaceæ paa den ene
Side ved sit enlige, grundstillede, oprette og rette Æg, og
den kræmmerhusformede, de yngre Blade i Knoppen omfattende
Bladfod findes ogsaa tilsvarende hos Urticiflorerne. Paa den anden
Side ere de ogsaa beslægtede med Curvembryæ. Blomsterne ere
smaa, ofte tretallige, regelmæssige og svagt omkringsædige
(hos Chloranthaceæ, om de rettelig høre herhen, og Houttuynia mere eller
mindre oversædige). Flerfoldfrugt hos visse Piperaceer, men Frugten
er ellers Enkeltfrugt, enfrøet Bær, Nød eller Stenfrugt. Bladene
ere mest spredte.
1. Fam. Polygonaceæ, Skedeknæfamilien. De fleste ere urte-
agtige Planter med trinde,
354. Diagram af Æ/ieum (A),
llumex (B), Polygonum Fagopyrum
(C) og P. lapathifolium(D). Ægget er
antydet midt i Frugtknuderummet.
ofte knæede Stængler, spredte Blade
og et »Kræmmerhus« (Ochrea), d. e.
en hindeagtig, rørformet Bladfod-
dannelse indenfor Bladgrunden, som
omfatter Stængelen og Axelknoppen;
Pladen er i Knoplejet rullet tilbage
i Randen. Blomsterne ere regel-
mæssige, oftest V, lidt omkringsædige,
med et uanseligt, grønligt eller hvidligt
Bloster (5—6 frie Blosterblade), med
5—9 St [354] og en 2—3-bladet, men
1 - r u m m e t Støvvej, der har 1 g r u n d -
stillet, ret Æg, og 2—3 frie