Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
Polygonifloræ.
Arter have usædvanlig Stængelbygning. — Peperomia; mest kjød-
fulde Urter, ofte epiphytiske, med modsatte eller kransstillede
Blade, som have Vandvæv paa Oversiden.
Gruppen Saurureæ (af nogle betragtet som Familie og maaske
repræsenterende en oprindeligere Type) har Flerfoldfrugt, med flere Æg.
Lactoris staaer højest ved regelmæssig 3-talligt Bloster, 3-)-3 St, 3 Fr, som
ere sammenvoxne ved Grunden. Bælgkapsler med flere Frø. (Den stilles
ogsaa i en egen Familie, Lactoridaceæ, nær Magnoliaceæ). — Saururus
har nøgne Blomster; oftest 6 St, og 4 frie eller ved Grunden sammen-
hængende Fr, hver med 2—4 rette Æg. Bæragtige Smaafrugter. —
Houttuynia; St sidde lidt oppe paa Frugtknuderne; mangefrøede Bælg-
kapsler, vægstillede Ægstole.
358. Piper nigrum. Diagram. Der er
foruden Støttebladet to forbladagtige
Dannelser.
359. Piper nigrum. Frugt i Længde-
snit, visende Endo- og Perispermen,
Stenlaget m. m.
C. 1000 Arter, rent tropiske, især fra SAm. og OInd.; de optræde
især i Underskoven paa fugtige, skyggefulde Steder, nogle, der ere kjød-
fulde {Peperomia), epiphytisk paa Træerne; enkelte klattre ved Hæfte-
rødder. — Anv. Paa Grund af skarpe Emner og ætheriske Olier, som
findes i omtrent alle Plantens Dele, have flere Piperaceer i lange Tider
været almindelige Læge- og Krydderplanter. Offic. ere: »sort Peber«
(de umodne, tørrede Stenfrugter) og »hvid Peber« (Frøene af de modne Frugter)
af Piper nigrum (OInd.); »Lang Peber«, der er den hele, umodne Kolbe af
P. longum (OInd.); »Kubeber« Bærrene af P. Cubeba (Java). Bladene af
P. angustifolia (Hb. Matico) ere offic. i Ph. S. — Bladene af Betelpeberen
(Ind. Øer) danne sammen med Arekapalmens Nødder det berygtede, øst-
asiatiske, berusende Middel »Betel«. Mange andre finde ogsaa Anvendelse.
3. Fam. Chloranthaceæ {Chloranthus, Hedyosmum) have mod-
satte Blade, hvis Axelblade ere mere eller mindre forenede ved Grunden, og
undersædig Stenfrugt. Hængende Æg. Kun Endosperni. C. 33 Arter. Trop.
6. Orden. Curvembryæ, Krumkimede.
Planterne i denne Orden have et krumt Æg og et oftest
nyredannet Frø (hyppig vortet af fine Kutikularfremragiiinger,