Den Systematiske Botanik

Curvembryæ. 329 362 B), med en krum Kim, liggende i Omkredsen og om- sluttende den oftest melede Frøhvide [362 C, 365 H; Af- vigelse se 366]; Frøene sidde overalt paa en midtstillet og i de fleste Tilfælde fri Frøstol (ere »grundstillede«, naar der kun er 1 i Frugtknuden, 364). Blomsten er regelmæssig, undersædig eller omkringsædig [364] (kun sjeldent oversædig), og oftest femtallig; den rigest udstyrede Blomst har 5 Kranse (5 B, 5 K, 5 + 5 St og 2—3—5 Fij; saalecles i nogle af Nellikefamiliens Slægter [360, 361]; men den findes dernæst reduceret, idet Kronbladene og K-St undertrykkes; tilsidst findes blot 5 P, 5 St (modsat Blosterbladene) og 2Fr [361 F]; saalecles hos visse af Nellikefamiliens Slægter, hos Chenopodiaceer, Amarantaceer o. fl.; naar Tallet af Støv- blade forøges ud over 5 i Kransen, har Spaltning næsten altid direkte kunnet paavises. Frugtbladenes og Æggenes Tal reduceres ligeledes; hos de højeste er der en midtstillet, fra først af ikke fri Ægstol med mange Æg; lios de mest reducerede er der kun 1 eneste Æg, som staaer centralt i Bunden af Frugtknuden [364]; nogenlunde parallelt hermed gaaer Frugtens Beskaffenhed, som hos de rigere udstyrede oftest er en flerfrøet Kapsel, hos de fattigste en 1-frøet Nød. — I det Vegetative findes ogsaa Over- ensstemmelser: næsten alle Arter ere urteagtige Planter, og Bladene ere enkelte, samt hyppigst uden Axelblade. Stængelens Bygning er ofte, især hos Chenopodiaceer, Amarantaceer, Nyctag’iniaceer o. fl., forskjellig fra den almindelige tokimbladedes. Der dannes undertiden i Vedlegemet af Stængel og’ Rod flere Ringe, som ligne Aarringe, men fremkomme derved, at nye Kambialring© opstaa udenfor de gamle, som ophøre med deres Delinger. l.Fam. Caryophyllaceæ, Nellikefamilien. Urteagtige Planter med trind, oftest knæet Stængel, med modsatte, ofte lidt skedeformet sammenvoxede, enkelte Blade, som have siddende, udelt, helrandet Plade; Axelblade mangle oftest; Blomsterstandene ere Kvaste, der tilsidst gaa over i Svikkel. Blomsterne ere regelmæssige, V, under- og omkringsædige, 5- (ell. 4-) tallige med 2—3—4—5-bladet Støvvej; Bægeret vedblivende; Kronen fribladet. Frugtknuden er 1-rummet (eller oprindelig og undertiden ogsaa senere forneden flerrummet, f. Ex. Viscaria), med frie Grifler og 1—mange, krumme Æg paa en midtstillet, fri Ægstol. Frugten er en Nød eller en Kapsel, som aabner sig med længere eller kortere Klapper (Tænder, 362), i samme Tal som Frugtbladene eller dobbelt saa mange. Om Frøet se under Ordenen. Kimen er ret hos Dianthus.