Den Systematiske Botanik

Curvembryæ. 333 almindelig Honningkirtler paa ere hyppigt proterandriske, men Mangel af Krydsbestøvning (de mindre iøjnefaldende Arter) ofte Deres aabne Blomster ere tilgængelige for mange Slags C. 2 Frugtblade (2 Grifler; 4-tandet Kapsel). Dianthus (Nellike); ved Grunden af Bægeret sidde 1—flere Par Højblade. Ingen Svælgskjæl. En mærkelig Afvigelse er den rette Kim. — Gypsophila (Gipsurt) har klokkeformet, aabent Bæger med tør- hindede Striber; ingen Svælgskjæl; Blomsterne ere almindelig smaa og talrige, i en stor, topformet Kvast. — Saponaria (Sæbe- urt) har Svælgskjæl. Bestøvning. Alsineæ have Grunden af Bægerstøvdragerne [363] ; de kunne i 1 bestøve sig- selv. Insekter (især Fluer og Bier). Hos flere Arter findes Gynodiøci, og da er V-BL almindelig niere iøjnefaldende end 9-B1.; at $-Bl. nedstamme fra fremgaaer af de store Rudimenter af det andet Kjøn, som findes i dem [363]. Arenaria peploides er tvebo [363], Sileneæ ere i Regelen tilpassede til Bestøvning ved langsnablede Insektei’, især Sommerfugle, og ofte ere de proterandriske, saa at først B-St strække sig, senere K-St, og derefter Griflerne; Honningen afsondres af en Ring om Grunden af Støvvejen eller ved Støvbladgrunden; nogle blomstre og dufte kun om Natten eller Aftenen (Lychnis vespertina, Silens nutans, Saponaria offic.) og have som andre Natblomster smudsig blege eller hvide Farver. Udbr. 1100 Arter, især Temp., mindre i det kolde Bælte, mindst i Troperne. Paronychieerne findes især paa tørre, sandede Marker. Anv. Saponin indeholder »Sæberod« af Saponaria officinalis, tidligere officinel, og Gypsophila Struthium. Frøene af Klinte skulle være giftige. — Prydplanter ere Arter af Nellike (7). Caryophyllus, Have- nellike, har ofte fyldte Blomster; D. barbatus, plumarius o. a.), Lychnis, Gypsophila, Silens. Cerastium (C. tomentosum som Indfatning), Saponaria offic. (ofte fyldte Blomster). Foderplante: Spergula arvensis. 2. Fam. Amarantaceæ. — Blomsterne ere i Grundplanen som hos Chenopodiaceerne og de mest reducerede Caryophyllaceer [361 F]; de ere regelmæssige, undersædige, oftest tvekj ønnede, have 5 frie (sjeldent lidt sanimenvoxede) Blosterblade ; ligefor dem 5 St, som ofte ere s ammen- voxede ved deres Grund til et kortere eller længere Rør og have axel- bladlignende Flige mellem sig (Afdelingen Gomphreneæ har 2-rummede Støv- knapper, som aabne sig hver med 1 Længdespalte); samt en 2—3-bladet Støvvej med 1 Rum og oftest 1, sjeldnere flere Æg; Frugten er en Nød, sjeldnere (hos Celosia, Amarantus, Gomphrena) en Kapsel (opspnngende uregelmæssigt eller som Buddike). Hvad der især adskiller dem fra de beslægtede Familier er, at Blosterbladene ikke ere grønne og urteagtige, men hindeag tig tørre og ofte farvede; hyppig lobe de i Spidsen ud i en Børste eller Stak; dernæst have de altid baade støttende Højblade og to store Forblade af samme Beskaffenhed som Biosteret; alle disse tørre Blade blive staaende efter Afblomstringen uden at forandre sig. ___ Blomsterne sidde i ax- eller hovedformede Stande, der snart eie