Den Systematiske Botanik

334 Curvembryæ. enkeltvis stillede, snart samlede i topformede Stande, hos andre derimod Kvaste eller Nøgler. De fleste ere Urter, enkelte ere Buske; Bladene ere spredte eller modsatte, men altid enkelte og- uden Axelblade; nogle ere glatte, andre tæt filtede. 450 Arter, især Trop., mest SAm. og OInd.; faa udenfor dem. — Kun faa anvendes; som Prydplanter dyrkes en Del mest ostind. Arter: Amarantus (»Rævehale«); Gomphrena globosa; Celosia cristata (Hanekam), hvis Blomsterstandsaxe er fladt udbredt (fascieret); Alternanthera. Nogle bruges i Irop. som Køkkenurter, et Par ostindiske ere Næringsplanter formedelst de inelrige Frø. 3. Fam. Chenopodiaceæ, Salturtfamilien. — Mest urteagtige Planter som i Nellikefamilien, men Bladene ere skruestillede (undt. f. Ex. Saticornia), enkelte og uden Axelblade; de ere hyppig kjodfulde og ligesom Stænglerne »melede«, cl. e. dækkede af smaa, saftfyldte Haar, hvis store kuglerunde Endeceller let falde af; ellers er Be- haaring meget sjelden. Blomsterstandene ere hyppigst Nøgler, samlede i andr© Stande. Forblade niangio oftsst. Særkjønnet- hecl er hyppig; Blomsterne ere (med Undtagelse af Betas) under- sædige, regelmæssige, smaa og uanselige med enkelt, grønt, 5-bladet, dog mere eller mindre sambladet Bloster, 5 St modsat dette, og en 2—o-bladet, 1-rummet Støvvej med 1 grundstillet, krumt Æg; men baade Bloster og Støvblade redu- ceres i Antal lios visse Slægter til 3—2—1—0; Frugten er en Nød, — altsaa samme Blomst og Frugt som i den reducerede Caryopliyllacé-Blonist [361 F]. Frøet er som hos Ordenen i det hele. (Undtagelser fra det anførte: se Slægterne). Det hyppigste Diagram er ganske som 361 F; ingensteds findes her nogen Antydning af Krone eller Kronstøvblade, som maa forudsættes at høre med til Planen, men nu helt og aldeles ere undertrykte. Familien synes at være en Udstraaling fra Caryophyllaceerne. — Biosteret bliver staaende efter Afblomstringen, omsluttende Nødden, og forandres ofte paa forskjellig Vis, hvilket tilligemed Frøets Stilling, Kimens Form, Blomsternes Kjøn ni. m. afgiver Slægtsmærker. 1. Chenopodieæ, Gaasefods-Gruppen [365], har tve- kønnede (ell. polygame) Blomster med et ligelig o-delt Bloster (C); Kimen er ringformet (H). Bladene have de almindelige, flade Former. — Chenopodium (Gaasefocl). Blomsten er undersædig, og Frugten (som er nedtrykt eller sammentrykt) er fuldkommen fri; hos nogle Arter (Undersi. Blitum) dannes morbærligiiende Stande derved, at Biosteret tilsidst bliver kjødfuldt og farvet. .Beto (Bede; 365) adskiller sig fra alle andre Slægter derved, at Biosteret, som