Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Curvembryæ. 337 de fleste findes udenfor Trop., og en væsentlig Rolle spille de paa t. Ex. Asiens Saltstepper. De voxe almindelig selskabelig- i store Masser. Anv. er ringe; den eneste vigtige er Beta vulgaris (fra Middel- havslandene) med dens forskjellige Varieteter: Rødbeden, Foderbeden eller Runkelroen, Sukkerbeden eller Sukkerroen o. fl.; toaarig; Primroden bliver ved Kultur en meget tyk og kjødfuld Pælerod, som har en fra andre Rødder afvigende Bygning med flere koncentriske Ringe af Karstrenge og mellemliggende, sukkerrigt (Rørsukker) Parenchym. Som Køkkenurt dyrkes foruden Beta vulgaris v. hortensis (Rødbede) og-saa var. Cicla (Bladbede, »Mangold« ell. »Romersk Spinat«), Spinacia oleracea og Atriplex hortensis som Spinat; som Prydplante en rød Form af den sidste og af Spinat. Knoldene af Ullucus tuberosus bruges som Kartofler. I Chili og Peru er Chenopodium Quinoa en vigtig Melplante. Af nogle laves Soda {Salsola Kali, Chenopodina maritima o. a.). Aromatiske Egen- skaber ere sjeldne: Chenopodium ambrosioides og Botrys. 4. Fam. Batidaceæ. Batis maritima, en vestindisk, buskagtig Strandplante. 5. Fam. Phytolaccaceæ. De V (sjeldent enkjonnede), regel- mæssige, undertiden svagt omkringsædige Blomster have et enkelt, bæger- agtigt eller farvet, 4—5-bladet (alm. forneden sanibladet) Bloster; der er enten 1 Krans St lige for Biosterets Blade, eller 2, af hvilke den ene vexler med disse, men Tallet kan foreges ved Spaltning i den ene eller i begge Kranse indtil 10—15—20—25. Hos nogle kun 1, hos andre mange (4—10) i Krans stillede Frugtblade, der enten ere frie eller sammen- voxede til een Støvvej med et tilsvarende Antal Rum i Frugtknuden; men i alle Tilfælde bærer hvert Frugtblad sin egen Griffel og kun lÆg. Frugten er et Bær (ell. Nød). — Mest Urter og Halvbuske med spredte, enkelte Blade uden Axelblade {Petiverieæ have Axelbl.). Oftest Klaser eller Ax, som i nogle Tilfælde komme til at staa modsat Bladene, idet de skydes til Side af disses Axelknopper. — Petiveria har ret Kim med sammenrullede Kimblade. — Phytolacca. Pircunia, Microtea, Seguieria, Rivina (4 P, 4 St, lFr; Bær) o. a. Med nogen Tvivl henføres til denne Families Nærhed: Thelygonum Cynocrambe; enbo. d-Bl: 2 P, ubestemt Antal St. 9-B1: sambladet, tre- tandet P; 1 Fr, gynobasisk Griffel. Stenfrugt-. En enaarig Urt; Middelhavs- landene. Ejendommelig Forgrening. 6. 90 Arter; trop, og temp. Lande, mest Am. og Afr. — Den røde Saft i Frugterne især af Phytol. decandra bruges til Vinfarvning-. 6. Fam. Portulacaceæ, Portulakfamilien. — Blomsterne ere regelmæssige (midt. Montia), undersædige (undt. Portulaca) og Det for de fleste Slægter gjældende Diagram sees 367, naar alle 5 Støvblade tænkes udviklede; det kan opfattes som: Chenepodiacé- Warming: Syst. Bot. 3. Udg. 22