Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Curvembryæ.
337
de fleste findes udenfor Trop., og en væsentlig Rolle spille de paa t. Ex.
Asiens Saltstepper. De voxe almindelig selskabelig- i store Masser.
Anv. er ringe; den eneste vigtige er Beta vulgaris (fra Middel-
havslandene) med dens forskjellige Varieteter: Rødbeden, Foderbeden eller
Runkelroen, Sukkerbeden eller Sukkerroen o. fl.; toaarig; Primroden bliver
ved Kultur en meget tyk og kjødfuld Pælerod, som har en fra andre
Rødder afvigende Bygning med flere koncentriske Ringe af Karstrenge og
mellemliggende, sukkerrigt (Rørsukker) Parenchym. Som Køkkenurt
dyrkes foruden Beta vulgaris v. hortensis (Rødbede) og-saa var. Cicla
(Bladbede, »Mangold« ell. »Romersk Spinat«), Spinacia oleracea og
Atriplex hortensis som Spinat; som Prydplante en rød Form af den sidste
og af Spinat. Knoldene af Ullucus tuberosus bruges som Kartofler. I
Chili og Peru er Chenopodium Quinoa en vigtig Melplante. Af nogle laves
Soda {Salsola Kali, Chenopodina maritima o. a.). Aromatiske Egen-
skaber ere sjeldne: Chenopodium ambrosioides og Botrys.
4. Fam. Batidaceæ. Batis maritima, en vestindisk, buskagtig
Strandplante.
5. Fam. Phytolaccaceæ. De V (sjeldent enkjonnede), regel-
mæssige, undertiden svagt omkringsædige Blomster have et enkelt, bæger-
agtigt eller farvet, 4—5-bladet (alm. forneden sanibladet) Bloster; der er
enten 1 Krans St lige for Biosterets Blade, eller 2, af hvilke den ene
vexler med disse, men Tallet kan foreges ved Spaltning i den ene eller i
begge Kranse indtil 10—15—20—25. Hos nogle kun 1, hos andre mange
(4—10) i Krans stillede Frugtblade, der enten ere frie eller sammen-
voxede til een Støvvej med et tilsvarende Antal Rum i Frugtknuden; men
i alle Tilfælde bærer hvert Frugtblad sin egen Griffel og kun
lÆg. Frugten er et Bær (ell. Nød). — Mest Urter og Halvbuske med
spredte, enkelte Blade uden Axelblade {Petiverieæ have Axelbl.). Oftest
Klaser eller Ax, som i nogle Tilfælde komme til at staa modsat Bladene,
idet de skydes til Side af disses Axelknopper. — Petiveria har ret Kim
med sammenrullede Kimblade. — Phytolacca. Pircunia, Microtea, Seguieria,
Rivina (4 P, 4 St, lFr; Bær) o. a.
Med nogen Tvivl henføres til denne Families Nærhed: Thelygonum
Cynocrambe; enbo. d-Bl: 2 P, ubestemt Antal St. 9-B1: sambladet, tre-
tandet P; 1 Fr, gynobasisk Griffel. Stenfrugt-. En enaarig Urt; Middelhavs-
landene. Ejendommelig Forgrening.
6. 90 Arter; trop, og temp. Lande, mest Am. og Afr. — Den
røde Saft i Frugterne især af Phytol. decandra bruges til Vinfarvning-.
6. Fam. Portulacaceæ, Portulakfamilien. — Blomsterne ere
regelmæssige (midt. Montia), undersædige (undt. Portulaca) og
Det for de fleste Slægter gjældende Diagram sees 367, naar alle
5 Støvblade tænkes udviklede; det kan opfattes som: Chenepodiacé-
Warming: Syst. Bot. 3. Udg. 22