Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
338 Curvembryæ. 367. Montia. (Efter Alm- quist maa dette Diagram dog vendes om). diagrammet med Tilføjelse af 2 iMedianliiiien liggende Forblade (m-n, der af Nogle betegnes som Bægerblade) og med kronblad- agtigt Bloster (almindelig betegnet »Krone«). Kronbladene falde meget hurtig af; undertiden mangle de. Der er oftest 5 St staaende lige for »Kronen«, men Tallet er i andre Slægter for- skjelligt herfra; Montia har kun 3 (ved Under- trykkelse af de to yderste Støvblade: 367), andre have derimod flere end 5, nogle et stort og ubestemt Tal; Grunden hertil er dels .Fremkomsten af en 2den Støvbladkrans, som alternerer med den 1ste, dels Spaltning af Støvbladene. Der er oftest en 3-bladet Støv- vej med 1 Rum og 1—flere grundstillede Æg (undertiden paa en grenet Ægstol som hos visse Caryophyllaceer). Frugten er en K a p s e 1, sjeldnere en Nød. — De fleste ere 1-aarige Urter med spredte, helranclede Blade, uden eller med rudimentære (tørre, hindeagtige, undertiden til Haar omdannede) Axelblade, ofte kjødede og glatte. Blomsterstanden er kvastformet. Portulaca (Portulak); oversædig eller halvt oversædig- Blomst; Frugten er en Buddike. Foranderligt Tal af St, som oftest staa i Grupper (som Følge af Spaltning) foran Kronbladene. — Montia; Kronen er lidt sambladet, men spaltet paa Rygsiden [367] og lidt uregelmæssig; 3 St. — Calandnnia; Tahnum; Anacampseros; Claytonia. 125 Arter, flest i varme og temp. Lande, især de tørrere Egne i SAm. og Cap; indenlandsk er Montia fontana. I SEur. voxer Portulaca oleracea, der dyrkes som Køkkenurt. Nog-le Arter Portulaca og Calandrinia ere Prydplanter. 7. Fam. Nyctaginiaceæ. Meget karakteristisk for denne Familie er det enkelte, regelmæssige, sambladede og ofte kronbladagtige Bloster, som i Almindelighed delvis vedvarer efter Blomstringen, idet den nedre Del udvoxer med Frugten og om- slutter denne, dannende et falsk Frøgj emme; oftest er det fol cl et- ik lap lagt i Knoplejet eller simpelt klaplagt. Forskjelligt Antal Støvblade. Den oversædige, af 1 Frugt bl ad dannede Støvvej har eet Æg; Frugten er en Nød, men bliver et falsk Bær, naar Biosterets nedre, vedvarende Del bliver kjødfuldt. Ejendommeligt er endelig det af frie eller sammenvoxede Højblade dannede »Svøb« (»Involucrum«) om Blomsterne. — De fleste ere Urter, nogle Træer (Pisonia o. a.); Bougainvillea er en Lian. Stænglerne