Den Systematiske Botanik

C istitloræ. 369 (enkelte have lidt sambladede) med oftest taglagt Knopleje; de ere i Andrøceet og oftest ellers kransbladede, samt hyppigst femtallige med: 5 B, 5 K, 5 + 5 St, 3Fr, men ogsaa andre Tal forekomme; en Mængde ere niangehaiiiiede, men Støvbladene opstaa da (hvor Udviklingen er kjendt) i centrifugal Følge og vise sig ofte meget tydelig knippestillede, med andre Ord: de mange Støvdragere ere dannede ved Spaltning af et ringe Antal (oftest 5); ægte Skruestilling findes intetsteds. Der er 1 Støvvej, som er flerbladet (DiUeniaceæ og enkelte Resedaceæ have Flerfoldfrugt), og hyppigst træffes der 3 Frugtblade dannende en 1-rummet Frugt- knude med v æ g s t i 11 e d e Æ g s t o 1 e, men j evnsides hermed findes ogsaa flerrummede Frugtknuder med Æggene stillede i den indre Krog af Rummene, og enkelte Slægter have en fri, midtstillet Ægstol. Kapselfrugter ere hyppigst; der er aldrig Opspringning som hos Rhoeadinæ med »Replum«, d. e. den tilbagestaaende Frø- stolsramme som i Ordenen Rhoeadinæ. Den ene Halvpart af Familierne har Frøhvide (Violaceæ, Cistaceæ, Droseraceæ, Bixaceæ, Ternstrømiaceæ o. fl.), den anden mangler (Besedaceæ, Hypericaceæ, Elatinaceæ, Tamaricaceæ o. fl.); nogle have krum Kim, de fleste ret. Ordenen er neppe helt naturlig; Familierne ville sandsynligvis blive anderledes ordnede i Fremtiden. 1. Fam. Resedaceæ, Resedafamilien. Urter eller Smaabuske med skruestillede Blade og meget smaa, kirtellignende Axelblade (som hos Cruciferæ); de V, undersædige Blomster ere zy g om or p li e og stillede i Klaser eller Ax typisk uden Forblade; Zygomorphien fremkommer ved stærk Udvikling af Blomstens Bagside, især af Kronbladene og af det mellem K og St værende Nektarium (»Disens«, d i Fig. 416); for- øvrigt er der 5—8 frie B og K, hvilke sidste bestaa af en stor, skjælformet Skede cl el med en i mange, liiiiedannede Flige delt Plade (se Fig.); mange St; 6—2 Fr forenede i 1 Støvvej med væg- stillede Ægstole, men Frugtknudehulheden 416. Diagram af Reseda odorata lukkes ikke foroven. Astrocarpus har Flerfoldfrugt. Frugten er hyppigst en Kapsel; Frøene ere nyreformede. uden Frøhvide, og Kimen er krum. Denne Fam. sammenknytter forrige Orden med denne; ved det hele Ydre, selv Lugten og Smagen, de vægstillede Frostole, Frøenes Bygning, Wartning: Syst. Botanik. 3. Udg. 24