Den Systematiske Botanik

370 Gistifloræ. Blomsterstandene ni. ni., slutter den sig nøje til Rhoeadinæ, ved de uregelmæssige Blomster og den bagtil staaende Discus især til Cappa- ridaceæ; men saa afviger den f. Ex. derved, at det for hin Orden ejen- dommelige Tal, 2—4, i Blomsten ikke findes her, og ved en hel anden Frugtopspringning m. m. Fra Ordenens andre Familier afviger den især derved, at Tallet af Biosterets Blade ikke konstant er 5. — Hos Reseda luteola synes Bæger og Krone begge 4-bladede, fordi det bageste B under- trykkes, og de to bageste K voxe sammen. — Hvor der er 10 St, staa de i to Kranse, d. e. udfor B og K; er der flere, skal dette bero paa Spaltning. — Astrocarpus er foruden ved sin Flerfoldfrugt mærkelig ved Stillingen af Ægget paa Ryg sømmen af Frugtbladet. Som Nektarium tjener den ofte gule, pladeformede Discus i Blomstens Bagside ; Honningen beskyttes af Kronbladenes Plader. Udebliver Insektbestøvningen, finder Selvbestøvning Sted ialtfald hos R. odorata. 45 Arter; flest i Middelhavslandene og Persien. Dyrket for sin Vellugt er Reseda odorata (fra Ægypten); R. luteola (»Vau«) leverer et gult Farvestof. 2. Fam. Droseraceæ, Soldugfamilien. Urter, som mest leve i Moser og i Vand, og hvis Blade ere indrettede paa at fange og fortære dyrisk Føde. I Henseende til Blomsten staa de meget nær 417. Bladroset af Drosera rotundifolia (nat. St.) og et Blad (forst.). ved Violerne, navnlig de regelmæssige Violaceer. Drosera (Soldug) har en langskaftet Svikkel med regelmæssige, V, undersædige Blomster, med samme Tal som Viola’s: 5 B, 5 K, 5 St, 3 Fr (i en sambladet Støvvej med frie, tvedelte Grifler) og grund- ell. væg- stillede Æg i den 1-rummede Frugtknude; ogsaa Kapselen aabner sig som hos Viola; men blandt andet ere Griflerne frie og Frøene meget smaa og omgivne af en løst liggende, tynd Skal. Drosera har grundstillede, langstilkede Blade med en i Randen og paa Midten