Den Systematiske Botanik

Columniferæ. 387 Blomsterstandens Grund og er en Knop af 2den Orden i Forhold til det vegetative Skud. Denne Knop findes stedse nedenunder Blomsterstanden paa den vandret liggende Gren, og »Dækbladet« lindes altid ovenover den, hvilket Forhold staaer i Forbindelse dermed, at de to Rækker Skud paa Siderne af en Gren ere indbyrdes an t i dr om e. —Kvasten selv ender i 444 med Blomsten t; den har 3 Højblade (c, d, e), der hurtig falde af; c er goldt; de andre to støtte Blomster eller faablomstrede Kvaste eller Svikler (antydet paa Figuren). — Løvbladene ere i Knoplejet sammen- lagte efter Medianlinien (1, 2, 3 i 444 ere Løvblade med deres to Axel- blade), og den indre Sidedel er bredere end den ydre, som efter Udfold- ningen drejes bort fra Moderaxen (i deres Axler er de nye Blomster- standes, i, og vegetative Knoppers Stilling antydet paa Figuren). — Ved Spiringen træde Kimbi. frem over Jorden som store, lappede Blade. Af de andre Slægter have nogle klokkeformet, sambladet Bæger, nogle mangle Krone, nogles Støvknapper aabne sig i Spidsen (Aristotelia, hlæocarpus o. a.), de fleste have Kapsel, nog’le Bær eller Stenfrugt, hos nogle er der Flerfoldfrugt osv. — Corchorus, Triumfetta (Nød med Hage- borster), Lilhea, Apeiba o. ti. Sparmannia er en afr. Slægt med 4-tallig Blomst; dens Frugt er en pigget Kapsel; af de talrige Støvtraade , der bevæge sig ved Pirring, ere de yderste uden Støvknap og foroven perlesnor- formede; den er blodhaaret af Stjernehaar og har liere Svikler skjærm- formet samlede i Grenspidserne. Bestøvningen sker hos Tilia ved Insekter, især Bier og Tovingede, der lokkede af de talrige, stærkt duftende Blomster og- den let tilgæn- gelige Honning (som dannes i de hule Bægerblade) i store Mængder sværme om Trætoppene. Da Blomsterne ere hængende, er Honningen be- skyttet mod Regn; desuden skjuler Blomsterstanden sig altid mere eller mindre under sit Løvblad. Selvbestøvning er umulig formedelst Prote- randri. — C. 470 Arter (næsten alle Træer og Buske), især i Trop., faa findes i Temp., ingen i Polarlande og høje Bjergegne. — Officin, ere Blomsterstandene af de indenlandske Lindearter. Veddet bruges til Trækul. — De fleste anvendes som Gavntræer og for Bastens Skyld (»Lindebast«, »Jutehamp« eller Bast af Corchorus textilis, Luhea o. a.). 3. Fam. Malvaceæ, Katostfamilien. — Er let at kjende paa de spredte, enkelte, ha an duer ve de, oftest haandlappede, i Knoppen foldede Blade med Axelblade, de fuldstændige, regelmæssige, undersædige Blomster med 5-talligt, sambladet, blivende Bæger, hvis Knopleje er klaplagt; 5 i Knoplejet snoede Kronblade, som ved Grunden ere forenede indbyrdes og med de til et Rør sammenvoxede 5, tilsyneladende talrige, Støvblade [445, 448], hvis ny refor mede, med en lialvkredsformet Linie opsprin- gende Knapper kun ere 2-rummede (halverede). 3—oc Frugt- blade sammenvoxede til een Støvvej; Kimen er krum og Kiru- bladene foldede [447, 451]; liden, ofte slimet Frøhvide. — De 25*