Den Systematiske Botanik

388 Columniferæ. allerfleste herhen hørende Planter ere Urter, ofte tæt besatte med Stjernehaar. Bladene ere alm. haandlappecle ell. snitdelte. Et Yderbæger findes ofte, dannet af Højblade, som ere rykkede tæt op til Bægeret, hos nogle 3, hos andre flere. Det mediane B staaer bagtil hos Arter uden Yderbæger, ofte fortil hos Arter med saa- dant. — Kronbladene ere, i Overensstemmelse med Skruen i Bægeret, snoede enten tilhøjre ell. til venstre; oftest ere de som hos andre Planter med snoet Krone skjæve, hvorved den i Knoplejet dækkede Del er den mest udviklede. Kronen falder af som et Hele i Forbindelse med Støvbladrøret. — Kun de 5 K-St ere udviklede, men de ere spaltede i en Mængde, i to Rækker stillede, og kun med halve Knapper forsynede Støvdrag-ere (Bladafsnit; se 446; B-St ere fuldstændig undertrykte); disse 445. Længdesnit gjennem Blomsten af Malva. 446. Diagram af Althæa rosea; i, Yderbægeret. 5 Blade ere da samnienvoxede til et ofte foroven 5-tandet Rør, som paa sin Yderside bærer Støvknapperne. Støvkornene ere særlig store og piggede. Der er 3— c. 50 Er, som ere stillede om den oftest fremragende Axe- spids og samnienvoxede til een Støvvej; der er kun 1 Griffel, som i Spidsen deles i alm. ligesaa mange arbærende Grene, som der er Frugtblade [445, 448]. Frugten er en Spaltefr. ell. Kapsel. Om den olie rige Kim er der kun en liden, ofte slimet Frøhvide [447 B, 451], Familien er den mest omdannede Type af Columniferæ; den staaer især nær Sterculiaceerne, men adskilles fra dem og Lindefaniilien bl. a. ved sine 2-rummede (tilsidst 1-rummede) Støvknapper. A. Kapselfrugtede, oftest med rumdelende Opspringning og mange Frø i hvert Rum. 1. Gossypieæ, Bomulds-Gruppen. Støvbladsøjlen er i Spidsen nøgen, afstumpet eller 5-tandet. — Gossypium (Bomulds- planten) har 3 store, æghjerteformede Yderbægerblade, et næsten lielrandet, lavt, tiltrykt Bæger. Enlige Blomster. Store, oftest gule Kroner. En 3—5-klappet Kapsel med mange, kuglerunde Frø. Bomuld er den fra hele Frøets Overflade udviklede Frøuld.