Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Terebinthinæ. 399 tiden vingede Bladstilk (sammensatte med kun et Ende-Smaablad?) [468]; andre Slægter saasom Triphasia have virkelig 3-koblede Blade. Torne findes ofte. — Arterne i denne Slægt, hvis Hjem er det varme Asien, ere vanskelige at begrænse. Forskj el ligheder findes i Frugtens, Bladenes og- Bladstilkenes Former, samt i Støvdragernes Antal. Citrus medica. »Cedrat« (Ind.); C. Limonum, »Citron«, »Limon« (indført i Ital. 468 470 468—470. Citrus vulgaris 468, Gren. 469, samme med Frugt i Tværsnit. 470, Blomsten (efter Kronbladenes Fjernelse). i 3.—4. Aarhundr.); officin, ere Frugterne og’ Citronolie; Limonade. C. Aurantium fra ØAs. Appelsin, d. e. kinesisk Æble, Orange (indført i Ital. i d. 14. Aarhundr.). C. vulgaris [468], Pomerans, Bigarade (indført i Eur. paa Korstog-enes Tid); offic. ere de umodne Pomeranser og Ponie- rans»Skaller« ; det er især af denne Arts Blomster, at der tillaves Neroli- olie. C. Limetta, C. Bergamio. Limetta, Bergamotta, Peretta; officin, er Bergamotolien. C. decumana^ Pompelmus; Hjem: Stille Havs Øer; den i Sukker henkogte Frugtskål kaldes Sukkat. C. 780 Arter; mest Trop.