Den Systematiske Botanik

400 Terebinthinæ. 4. Fam. Burseraceæ, Balsamtræfamilien. Stenfrugt, 1—5 Stene. I Barken, men ogsaa i andre Dele, findes stærkt, aromatiske Har- pixer 6g Balsamer, hvorfor flere Arter faae Anvendelse: Myrrhatræet (Balsamodendrori) fra Arabien og Afr.; o ff i c.: Myrrlia (Balsamea Myrrha); af en Art faaes Mekkabalsam. Viraktræet (Boswellia) fra de samme Verdensdele og OInd.; offic.: Virak af B. Carteri. Harpixen af Icica- Arter (Elemi) er ligeledes et Lægemiddel og- anvendes teknisk til Fernis (SAni.). Takamahaka-Harpix af Elaphrium (SAm.). Protium; Amyris (1 Frugtbi.). 270 Arter; Trop. 5. Fam. Zygophyllaceæ. De fleste have modsatte, finnede Blade med Axelblade. Ingen Prikker i Bladene. Støvtraadene have et Skjæl paa Indersiden. Vigtigst er Guajacum officinale, Guajaktræet (Vind.), hvis Ved er meget haardt og tungt (officinelt er Veddet (»Pockenholt«) og Guajakliarpix). Andre have en mærkelig, modbydelig Lugt eller Smag: Kreosotbusken (Larrea mexicand) og Zygophyllum simplex. Tribulus terrester er et alm. Ukrudt i SEur. Fagonia. Peganum Harmala (SRusland) yder et rodt Farvestof. — 110 Arter; især Trop. 6. Fam. Simarubaceæ udmærke sig ved deres Rigdom paa bitre Emner (Quassiin) især i Bark og Ved. Offic. er Veddet af Quassia amara (Guyana, Antiller); Picrasma excelsa leverer Jamaica- Qvassia; ogsaa Barken af Simaruba, Simaba-Artei- o. a. anvendes. Ailanthus er Haveplante (finnede Blade; Vingefrugt). — 110 Arter; Trop. 7. Fam. Ochnaceæ; 5-tallige, diplostemone Blomster; de en- rummede, indbyrdes frie Frugtknuder hvælve sig stærkt ivejret omkring den gynobasiske Griffel, 1 Æg i hvert Rum; Delfrugterne ere Stenfrugter. Træagtige ; alternerende Blade med Axelblade. Ochna; Ouratea. — 160 Arter; Trop., især Am. 8. Fam. Anacardiaceæ. Støvvejen har sjeldent mere end 1 Æg, selv om der er flere Rum og flere Frugtblade; hos Anacardium under- trykkes alle 10 St paa en nær. Harpixgange. — Anacardium. Mærkeligst er Blomsterstilkens Udvikling til et kjødfuldt Legeme af Form og- Størrelse som en Pære (A. occidentale fra trop. Am. og A. orientale fra OInd.), der paa sin Spids bærer den nyreformede Nødfrugt (de saakaldte »Elefant- lus«). Mangifera indica (Mangotræet, fra OInd.) dyrkes i flere tropiske Lande for sin velsmagende Stenfrugt. Ligesaa Arter af Spondias (S. dulcis, stille Havs Øer; *5. lutea}. Flere Arter af Bhus ere Prydbuske hos os, saasom Bh. typhina (NAm.), Bh. Cotinus (Paryktræet, hvis topformede Blomsterstands golde Blomsterstilke blive fjerformet haarede); Bh. taxi- codendron (Gift-Sumak, fra NAm.) er giftig. Af Bh. semialata (Kina) faaes kinesiske Galæbler ved Stikket af en Bladlus (Aphis chinensis), og af Frøene af Bh. succedanea (Japan) japansk Vox. Til Garvning og Sortfarvning anvendes Sumak (Bh. coriaria) i Mængde. Officin, er Mastixharpix af Pistacia Lentiscus (Mastixtræet, fra Middelhavslandene);