Den Systematiske Botanik

404 Aesculinæ. 5 frie B, af hvilke de to sidestillede [4 og 5 i 475 og 476] ere meget store, kronbladagtige, og staa ofte ud til Siderne som Vingerne paa en Ærteblomst; af de 5 K mangle de to sidestillede eller ere rudimentære (punkterede paa 475), og det forreste, »Kjolen« [c i 476], er stort, baadformet udhulet og ofte lappet, fliget eller skjæghaaret i Spidsen; 8 St, da de to mediane mangle, alle sammenvoxede i et bagtil spaltet Rør, som tillige er noget sammen- voxet med Kjolen (Knapperne, ofte 2-rummede, aabne sig med Porer; st i 476 B); 2 Fr i Midtlinien, dannende en torummet Støvvej. 1 hæng. Æg i hvert Rum [476 C, 475]; sammentrykt Kapsel med rumdelende Opspringning, sjeld. Nød. Polygala (Mælkeurt). 470 Arter; spredte over hele Jorden (ikke arkt). Offic.: Roden af P. Senega fra NAm.; nogle anvendes som Prydplanter. 475 476 475. Diagram af Polygala; d, en Kirtel i Blomstens bageste Side, a og to hurtig affaldende Forblade. 476. Polygala amara, Blomsterdele, forstørrede. 16. Orden. Frangulinæ. De herhen hørende Planter ere paa meget faa Undtagelser n,ær Træer eller Buske; Bladene ere hyppigst enkelte; Axelblade kunne mangle eller være tilstede. Blomsterne ere næsten i alle Familier smaa og grønlige eller hvidlige: de ere altid regelmæssige, 4- eller 5-tallige med 2—5 Erugtblade, men have aldrig mere end 1 Støvbladkrans, som hos Rhamnacece og Ampeliclaceæ staaer ligefor Kronbladene (typisk 5 + 5 ell. 4+4 St, af hvilke dog altid enten den ydre eller den indre Krans mangler); undersædige eller svagt omkringsædige, kun hos JRhamnaceæ stærkt omkringsædige eller oversædige; i Regelen V; Bægeret ubetydeligt;