Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Frangulinæ. 405 frie eller lidt sammenvoxede Kronblade. Der er 1, alm. fler- rummet Frugtknude, hvis Griffel er kort eller ganske mangler. I Blomsten er en Disens næsten altid udviklet, men findes snart indenfor Støvbladkransen, snart udenfor den eller under den. Æggene ere apotrope. 1. Fam. Celastraceæ, Benvedfamilien. Som Type kan Evo- nymus europæa (Benvedbusken) tjene, en Busk med enkelte, mod- satte Blade og smaa, hurtig atfalclende Axelblade. De smaa, grøn- gule Blomster sidde i Gaffelkvaste, ere regelmæssige, V, med fire 4-(ell. 5-)tallige Kranse i regelmæssigt Skifte; der er en tyk Skive, paa hvilken den fribladede, i Knoppen taglagte Krone og Støv- bladene sidde lidt omkringsædig. Griffelen er kort og tyk; Frugt- knuden har 2 oprette Æg i hvert Rum. Frugten er en rød, 4-klappet Kapsel med rumd.elen.de Opspringning, hvis faa Frø have en stor, rødgul Frøkappe (udviklet fra Kimmunden). En grøn Kim i en Stor, kjødet, hvid Frøhvide. De smudsig gule Blomster besøges alm. kun af Fluer og Myrer; disse søge den af Skiven afsondrede Honning, idet de løbe om paa Blomsterne og snart røre med den ene, snart med den anden Kropdel ved Støvknapper og Ar. Blomsten er proterandrisk, Arrene først udviklede flere Dage efter Knappernes Opspringning. — Celastrus, Cassine, Catha o. a. 38 SI., 300 Arter. Hele Jorden undtagen i de koldere Egne, især Troperne. Enkelte ere Prydbuske (Evonymus japonica). Bladene af Catha edulis bruges af Araberne og Abyssinierne ligesom Coca af Peruanerne. 2. Fam. Hippocrateaceæ. 150 Arter; Trop.; mest Lianer, 5 B, 5 K, 3 St, 3 Fr. Udadvendte Støvknapper. 3. Fam. Aquifoliaceæ, Kristtornfamilien. Slægten llex damier næsten hele Fam. (175 Arter af 180, især fra SAm.); det er Buske eller Træer med spredte, læderagtige Blade uden Axelblade. Blomsterne ere smaa, hvide og stillede i faablomstrede Stande i Løvbladaxlerne. Oftest ere de enkjønnede. Der er 4—5 B, K, St, Fr med regelmæssigt Skifte; Kronen er oftest lidt sam- bladet; Støvvejen sædvanlig næsten kuglerund med et tykt, siddende Ar [477]. Fra Célastraceæ afviger denne Fam. især ved Mangel af Disens og ved at have kun 1 (hængende) Æg i hvert af de 4 Frugtknuderum, samt ved en Stenfrugt med alm. 4 Stene. Yderst lille Kim i Spidsen af den store Frøhvide. — I. Aquifotium (Kristtorn) holder sig til Europas Kystklima: fra Norge ned over Jylland og videre vest paa. Hyppig’ Havebusk med stive, glinsende