Den Systematiske Botanik

406 Frangulinæ. Blade og røde Frugter. Flere sydam. X Arter indeholde saa meget Koffein, at _ | L-*-de kunne finde Anvendelse som Theplanter \ Å (/. paraguayensis; Paraguaythe ell. Maté); /T -—- l ogsaa Kristtornen har Koffein. 4. Fam. Ampelidaceæ, Vinranke- 7 familien. Buske, hvis Stængler ere opsvulmede ved Bladfødderne og bære 477. Ita Agul/Sm. En for- SPredte BIade (alnL samt klattre størret Blomst. ved Slyngtraade, der staa lige overfor Bladene [478,479]. Bladene have Axelblade, ere stilkede og ofte haandnervede og lappede, delte eller sammensatte. De smaa, grønlige Blomster staa i Regelen i topformede Stande, hvis Plads er den samme som Slyng- traadenes [478]; de ere undersædige ell. lidt omkringsædige, med 4—5 B, K, St (ligesom hos Vrietornfam. ligefor Kron bl.: 480 A, B), og 2Fr. Bægeret er meget lavt, helrandet eller svagt tandet; K ere klap lagte i Knoplejet og falde hos nogle af som en Hætte, idet de vedblive at være forenede i Spidsen [480 A]. Mellem St og Støvvejen er der en undersædig Skive, hvis 5 Lapper afvexle med St [480 A, B, E]; i hvert af den 2-rummede Frugtknudes Rum er der 2 oprette Æg [E]; Griffelen er kort eller mangler; Frugten er et Bær. Kimen er lille og ligger i en hornagtig, undertiden lidt foldet (ruminat) Frøhvide [480 C, D]. Vitis og Ampelopsis (5-tall. Blomst); Cissus (4-tallig Blomst). Leea (uden Slyngtr.; helkronet). Blomsterstanden hos Pterisanthes (ostind. Øer) har en mærkværdig, flad, bladagtig Axe, paa hvis Rand der sidder C?-, medens Fladerne bære 9-Blomster. Slyngtraaden hos Anipelidaceerne er en omdannet Gren, thi den bærer Blade, kan abnormt udvikles som en Gren med Løvblade, og endelig sidde Blomsterstandene paa Slyngtraadenes Pladser, og man kan træffe Slyngtraade, som delvis ere Blomsterstande. Forklaringen af dens Stilling lige overfor Løvbladet uden eget støttende Blad har været meget om- stridt. Stillingsforholdene ere følgende. Hos Vitis vinifera findes følgende 2 Slags Skud og- Stillingsforhold (de andre Arter afvige i et og andet Forhold): a) Langskud (Tyskernes »Lotten«), som have 2 Lavblade og et stort Antal Løvblade med Stilling x/a; lige overfor de nederste 3—5 Løvblade findes ingen Slyngtraad, derefter komme: 2 Løvblade med, 1 uden Slyngtraad, 2 med, 1 uden osv. med stor Regelinæssighed. I Axlerne af Lovbladene sidde Knopper [479]; disse udvikle sig til b) Dværggrene (Tyskernes »Geizen«), der begynde med 1 sidestillet Lavblad [Forblad; v i 481], hvorefter flere Løvblade følge med Divergens 1/a (altsaa i et Plan, der krydser Moderaxens) , men det hele Skud bliver yderst svagt,