Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Thymelæinæ.
411
forneden rørformede, blivende Blomsterbund eller dennes nederste
Del, som bliver bær- eller stenfrugtagtig [486]. Ubetydelig Frø-
hvide. — Shepherdia (modsatte Blade) har 4 B, 8 St, ligesom
Daphne. Tvebo. — JElceagnus (Sølvblad.) er V, liar 4—6 B og
4—6 St i Skifte med dem. Hippophae (Sandtidse) er tvebo, har
2 B og i cf-Bl. 4 St (maaske egentlig 2 + 2 St); G-rentorne.
16 Arter; især Prydbuske, f. Ex. Elæaqnus argentea, angiistifolia;
Hippophae rhamnoides og Shepherdia canadensis. Nordi. Temp.
484—486. Elæagnus angustifolia.
484, Diagram. 485, Længdesnit gjenneni Blomsten. 486, Frugt i Længdesnit.
3. (?) Fam. Proteaceæ have især hjemme i Australiens torre
Egne (6/io—7/io af c. 1000 Arter), mindre i SAfr. (2/io—3/io), faa Arter
i SAm. Træer eller Buske, hvis Blade alm. ere spredte, mangle Axel-
blade, ere mere ell. mindre tørre, læderagtige, stedsegrønne og ofte meget
forskjellig formede paa samme Plante (hele, sammensatte osv.). Blomsterne
ere $ (sjeldent enkjønnede) og- 4-tallig-e i det enkelte, kronelignende
Bloster og i St-Kransen; 1 Fr; undertiden Zygomorphi. Blosterbladene
ere alm. næsten fri, i Knoplejet klaplagte, ofte læderagtige. Ofte
smaa Skjæl afvexlende med P om Grunden af Frugtknuden. St have alm.
yderst korte Traade og sidde lige for, undertiden lige paa Blosterbladenes
Spids i en skeformet Fordybning. Støvvejen er 1-rummet, har 1—flere
Æg og er ofte hævet op paa et stilkformet Stængelstykke. Frugten er
Bælgkapsel eller Nød. Frøene, som oftest ere vingede, have ingen Frø-
hvide. — Protea, Manglesia, Hake.a. Banksia, Grevillea o. a. 50 Slægter;
c. 1000 Arter. En Del Arter dyrkes i vore Væxthuse formedelst de ofte
prægtig farvede og i tætte Stande samlede Blomster. Proterandri. Om
de i Tertiærtiden fandtes her i Europa, er tvivlsomt. Familiens rette
systematiske Plads er tvivlsom. Der er Slægtskab med Leg-uminoserne og
Rosiflorerne, men størst dog vistnok med de to foregaaende Familier.
Det er tvivlsomt, om Proteaceæ hore til denne Orden.