Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
412 Saxifraginæ. 18. Orden. Saxifraginæ. Blomsten er sædvanlig fuldstændig, regelmæssig og frikron- bladet, hyppigst omkring- eller oversædig, kransbladet og ø-tallig; oftest 5 B, 5 K, 5 + 5 eller 5 + 0 St og 2—5 Fr, men ogsaa andre Tal især 4; Blomsterne ere meget ofte omvendt- dobbelthannede. Bægeret er undertiden stort og Kronen lille; Frugtbladene ere hos nogle helt frie, hos andre mere eller mindre samnienvoxede. Frøhvide findes hos de fleste. — De undersædige Former nærme sig til Cistiflorerne, de andre til de efterfølgende Ordener, især Rosiflorerne; denne Orden er idethele ikke saa vel sammensluttet og naturlig som de fleste andre. De egentlige Saxifragaceer staa meget nær og danne en Overgang til Rosaceerne, navnlig Spiræa. Gjennem de modsatbladede Former som Philadelphus ni. fl. nærme de sig til Myrtiflorerne, ligesom Escallonierne synes at gaa ganske nær til Bicornes, især Vacciniaceæ. Endelig gaa de gjennem Pittosporaceæ over til Frangulinæ. Ordenen ender med meget reducerede Former, dels de træagtige Familier med tætte Stande, dels maaske med den meget mærkelige Fam. Podo- stemaceæ. 1. Fam. Crassulaceæ, Tykbladede. Næsten alle ere Urter eller smaa Buske med trinde, saftrige Grene og spredte, kjød- fulde, ofte mere eller mindre trinde Blade, som yderst sjeldent ere indskaarne i Randen og aldrig have Axelblade. Blomsterne sidde sædvanlig i Gaffel- og Svikkelkvaste, som atter kunne være ordnede i Klase, Skjærm osv.; de ere regelmæssige Tvekjøns- 487. Diagram af en 6-tallig Blomst (Sedum hispani- cum); w, Svikkel fra Æ’s Axel. Bælgkapsler, som blomster, som ere undersædige eller omkring- sædige, og oftest ere fribladede i Bæger og Krone (sambladet Krone med paasiddende St have Cotyledon, JBryophyllum, Echeveria o. a.); der er n X (B, K, 2 St, Fr), men n kan være et meget forskjelligt Tal, hvilket tildels afhænger af Blomstens Størrelse (f. Ex. 4 — 7 hos Sedum [487], 6—30 hos Sempervivum, 4 hos lUiodiola, Bryophyllum og Kalanchoe, 5 hos Echeveria, Umbilicus, Cotyledon); Fr ere frie og staa lige for Kronen [487]. Elerfoldfrugt med have mange, smaa, frøhvideløse Frø; udenfor hvert Frugtblad findes et lille, honningdannende Skjæl [487]. Tvebo er den nordiske Slægt Rhodiola. Kron-St mangle hos nogle (Crassula, Bulliarda o. a.). Dækbladene forskydes meget ofte ud paa deres Axel- grene. Een flerbladet Støvvej forekommer ogsaa.