Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Rosifloræ. 417 paa mange Maader tilpassede til deres Opholdssteder (Dorsiventralitet af de nedliggende Skud, Indsænkning af Blomsterne i Hulheder, Dannelsen af Hapterer paa Rødderne, thalluslignende assimilerende Rødder, thallus- agtige Skud osv.). Trop.; 100 Arter. 19. Orden. Rosifloræ, Rosenblomstrede. Bladene ere spredte og have Axelblade eller dog en stærkt udviklet Skede, der foroven alm. forlænger sig paa hver Side i en fri Del (»tilvoxede Axelblade«). Blomsterne ere regelmæssige, omkring- eller oversædige. Bæger og Krone 5(—4)-tallige med den sædvanlige Stilling. Kronen er altid fribladet. Støv- bladene ere tilstede i meget forskjelligt Tal (5—dc) og Stilling;, men staa dog altid i 5- ell. 10-tallige Kranse; hyppigt ere de 20 i 3 Kranse (10-i-5+ 5; se 494, 502, 505); de ere desto længere, jo nærmere de staa Omkredsen; i Knoplejet ere de alm. indbøjede eller endog indrullede. Frugtbladenes Tal er fra 1—oo; i de fleste Tilfælde ere de alle frie indbyrdes (Flerfold- frugt), og naar de voxe sammen, er det altid kun med Frugt- knuderne, medens Griflerne forblive mere ell. mindre frie (Pomaceæ, Arter af Spiræa). Frøene have ret Kim og mangle oftest Frøhvide. Biosteret og Støvbi. ere oftest omkringsædige paa Randen af Blomsterbundens udvidede Del (»Underbægeret«); dettes Form varierer mellem en flad Skaal og et langt Rør eller en Krukke [495, 496, 498, 499, 500]; Frugtbladene sidde paa dets Bund eller opad dets indre Sider, i nogle Tilfælde paa en kegleformet Forlængelse af Blomsteraxen fra dets Midte [496], Hos Pomaceæ voxe Frugtbladene tillige mere eller mindre sammen med den hule Blomsterbund, eller denne voxei’ ind mellem og- fylder op mellem Frugtbladene, hvorved en mere eller mindre ægte over- sædig Blomst opstaaer [504]. — Følgende Støvblad-Tal forekomme: 5, 10 (i 1 Krans), 15 (10 + 5), 20 (10 + 5 + 5), 25 (10 + 10 + 5), 30—50 (i 10- tallige Kranse); se Diagrammerne. Den theoretiske Opfattelse af dette Forhold med Kranse paa 10 og deres Vexel med Kranse paa 5 er ikke sikkert fastslaaet; Spaltning af 5-tallige Kranses Led i 2 kunde formodes, men Udviklingshistorien viser ingen Antydning deraf, og det støttes heller ikke paa anden Maade. Flere Slægter have »gynobasisk« Griffel, d. e., denne sidder ved Grunden af Frugtknuden [497 A, B]. De Rosenblomstrede ere paa den ene Side nær beslægtede med Stenbrækfam. (især gjennem Spiræa), som vanskelig skilles fra dem, og med de Myrteblonistrede; paa den anden Side knyttes de gjennem Mimo- serne med de mange Støvdragere og gjennem Mandelfamilien med det enkelte Frugtblad til Bælgplanternes Orden. Ordenen begynder med Warming: Syst. Bot. 3. Udg. 27