Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rosifloræ.
417
paa mange Maader tilpassede til deres Opholdssteder (Dorsiventralitet af
de nedliggende Skud, Indsænkning af Blomsterne i Hulheder, Dannelsen
af Hapterer paa Rødderne, thalluslignende assimilerende Rødder, thallus-
agtige Skud osv.). Trop.; 100 Arter.
19. Orden. Rosifloræ, Rosenblomstrede.
Bladene ere spredte og have Axelblade eller dog en stærkt
udviklet Skede, der foroven alm. forlænger sig paa hver Side i en
fri Del (»tilvoxede Axelblade«). Blomsterne ere regelmæssige,
omkring- eller oversædige. Bæger og Krone 5(—4)-tallige
med den sædvanlige Stilling. Kronen er altid fribladet. Støv-
bladene ere tilstede i meget forskjelligt Tal (5—dc) og Stilling;,
men staa dog altid i 5- ell. 10-tallige Kranse; hyppigt ere
de 20 i 3 Kranse (10-i-5+ 5; se 494, 502, 505); de ere desto
længere, jo nærmere de staa Omkredsen; i Knoplejet ere de alm.
indbøjede eller endog indrullede. Frugtbladenes Tal er fra
1—oo; i de fleste Tilfælde ere de alle frie indbyrdes (Flerfold-
frugt), og naar de voxe sammen, er det altid kun med Frugt-
knuderne, medens Griflerne forblive mere ell. mindre frie
(Pomaceæ, Arter af Spiræa). Frøene have ret Kim og mangle
oftest Frøhvide.
Biosteret og Støvbi. ere oftest omkringsædige paa Randen af
Blomsterbundens udvidede Del (»Underbægeret«); dettes Form varierer
mellem en flad Skaal og et langt Rør eller en Krukke [495, 496, 498,
499, 500]; Frugtbladene sidde paa dets Bund eller opad dets indre Sider,
i nogle Tilfælde paa en kegleformet Forlængelse af Blomsteraxen fra dets
Midte [496], Hos Pomaceæ voxe Frugtbladene tillige mere eller mindre
sammen med den hule Blomsterbund, eller denne voxei’ ind mellem og-
fylder op mellem Frugtbladene, hvorved en mere eller mindre ægte over-
sædig Blomst opstaaer [504]. — Følgende Støvblad-Tal forekomme: 5,
10 (i 1 Krans), 15 (10 + 5), 20 (10 + 5 + 5), 25 (10 + 10 + 5), 30—50 (i 10-
tallige Kranse); se Diagrammerne. Den theoretiske Opfattelse af dette
Forhold med Kranse paa 10 og deres Vexel med Kranse paa 5 er ikke
sikkert fastslaaet; Spaltning af 5-tallige Kranses Led i 2 kunde formodes,
men Udviklingshistorien viser ingen Antydning deraf, og det støttes heller
ikke paa anden Maade. Flere Slægter have »gynobasisk« Griffel, d. e.,
denne sidder ved Grunden af Frugtknuden [497 A, B].
De Rosenblomstrede ere paa den ene Side nær beslægtede med
Stenbrækfam. (især gjennem Spiræa), som vanskelig skilles fra dem, og
med de Myrteblonistrede; paa den anden Side knyttes de gjennem Mimo-
serne med de mange Støvdragere og gjennem Mandelfamilien med det
enkelte Frugtblad til Bælgplanternes Orden. Ordenen begynder med
Warming: Syst. Bot. 3. Udg. 27