Den Systematiske Botanik

418 Rosifloræ. Former, som have flerfrøede Bælgkapsler, gaaer paa den ene Side over i Former med Nød- og Stenfrugt i omkringsædig Blomst, paa den anden Side i Pomaceerne. 1. Fam. Rosaceæ, Rosenfamilien. Urter ell. Buske med ofte sammensatte Blade og blivende (»tilvoxede«) Axelblade, omkring- sædig Blomst, mange 1-bladede (derfor skjæve) Støvveje, Flerfold frugt med forskjelligartede Smaafrugter. Undtagelser se under Slægterne. 2. Spiræeæ, Mjødurt-G-ruppen [495], har 2—mange Æg i hver Frugtknude, medens der i de andre Grupper alm. kun er 1, aldrig over 2 Æg i hver. Der er alm. 5 kransstillede Støv- veje, og Frugten er 5 Bælgkapsler, der ikke indesluttes af Underbægeret. De fleste ere Buske. Axelblade mangle ofte. — 495. Blomst af Spiræa lanceolata. 494. Diagram af Comarum palustre. Spiræa (Mjødurt). Blomsterne staa alm. i rige, forskjelligformede Stande. Hos nogle Arter voxe Frugtbladene sammen til een Støvvej med frie Grifler (Tilnærmelse til Pomaceæ). — Nær Spiræa staa de østasiatiske Buske: Kerria japonica, der har enlige, hos os næsten altid fyldte Blomster (Frugten er en Nød), og Rhodotypus kerrioides, som er mærkelig blandt de Rosenblomstrede ved sine modsatte Blade; den har 4-tallig Blomst; en høj Discus indenfor Andrøceet, og Stenfrugt. Herhen ligesaa Gillenia (NAm.), mest afvigende ved de opstigende Æg, medens Spiræa har hængende, og det mere rørformede Underbæger. Grupperne Quillajeæ og Neuradeæ danne Overgang fra Spiræa til Pomaceæ', hos den første, til hvilken der alene hører Træer og Buske med alm. enkelte Blade, ere Frugtbladene enten frie eller forenede (i en Kapselfrugt); hos den anden voxer Underbægeret alm. sammen med de ogsaa ofte indbyrdes sammenvoxede Frugtblade ; Frugten er ligeledes her en Kapselfrugt. 3. Potentilleæ, Potentil-Gruppen [494, 496, 497]. Blomsten har et »Yd er bæ g er« [494 c], der staaer i Skifte med Bægerbladene og er dannet af disses parvis sammenvoxede Axelblade,