Den Systematiske Botanik

Rosifloræ. 419 hvorfor dets Blade ofte ere mere ell. mindre dybt spaltede i to; Underbægeret er skaalformet og ofte ganske ubetydeligt. Bæger- bladene i Knoppen klaplagte. De mange Smaafrugter ere Nødder, som staa paa en stærkt hvælvet Del af Blomsterbunden. (Ranunk- lerne ligne Potentillerne, men have intet Yderbæger, intet Underbæger, og skruestillede støvblade). De fleste Arter ere Urter med kvastformede Stande, ofte i klaseformet Ordning. — Potentilla (Potentil). Smaa- nødderne ere fæstede paa en tør, haaret Blomsterbund; Griffelen sidder oppe mod Frugtknudens Spids og voxer ikke ud efter Blomstringen. Urter med fingrede, hos nogle dog fjersnitdelte Blade og alm. gule Blomster. — Comarum [494] (Kragefod) gjør ved sin kjødet-svampede Blomsterbund Overgang til Jordbær- Slægten. — Fragaria (Jordbær) [496]; Blomsterbunden bliver til- sidst kjødfuld, farvet og atfaldende (biologisk et Bær); de talrige Smaa- frugter (Stenfrugter med tyndt Kjød) have grundstillet Griffel [497]. 496 a 497 b 496—497. Fragaria vesca. 496, Blomst i Længdesnit. 497, en Støvvej, hel og i Længdesnit. Trekoblede Blade; lange, rodslaaende Udløbere. — Geum (Nellikerod) endestillet Griffel, der efter Blomstringen forlænger sig til et Spredningsapparat, et langt, i Spidsen (efterat den øverste Del er kastet af) hagekrummet Næb. Snitdelte Blade. — Dryas (Fjeld- simmer) tæller to, arktisk-alpine Arter med enkelte Blade og enlige, i Bæger og Krone 8—9-tallige Blomster, der i Frugten ligne Geum's, men Griflerne blive endnu længere og fjerformede (Flyveapparat). 3. Rubeæ, Klynger-Gruppen. Rubris (Klynger) har samme Form af Blomsterbunden siym Potentilleæ, men intet Yder- bæger; Smaafrugterne ere Stenfrugter, der ikke indesluttes at det blivende Bæger. Oftest Buske ell. Halvbuske med Bark- torne og kirtelbærende Børster samt sammensatte Blade. Hos Hindbær (R. idæus) voxe Smaafrugterne sammen og løsne sig fra Blomsterbunden. 27'