Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rosifloræ.
425
A. Kjernehuset er pergamentagtigt eller papir-
ag tig t (Stenfrugt med tynd Sten eller Bærfrugt). — Pyrus.
Frugten er nøgen, har kun smaa, lienvisnende ell. affaldende
Bægerblade og et 5-rummet Kjernehus, med højst 2 opstigende
Frø i hvert Rum [504 D]. De
store Blomster sidde i faa-
blomstrede Skjærme eller Halv-
skjærnie. P. communis (Pære:
frie Grifler [507], »pæreformet«
Frugt med mang-e Stenceller i
Frugtkjødet, Bladstilk i Længde
lig Pladen); P. Malus (Abild, har
»Navle« ved Grunden af Frugten;
ingen Stenceller i Frugtkjødet;
Grifler ved Grunden sammenvoxede
[504 D|; kortere Bladstilk. —
Sorbus (Røn) afviger kun ved en
2—3-rummet Frugt med yderst
Blomsterstande i Halvskjærm. S. Aucuparia har finnede Blade, äS. Aria
(Axelbær-R.) og andre Arter usammensatte Bl. — Cydonia (Kvæde) liar
haaret Frugt og mange Frø i 2 Rækker i Kjernehuset [504 C, F;
506]; slimdannende Frøskal (Overhuden). C. vulgaris, store, ende-
stillede Blomster paa Sidegrene, og store, bladagtige, blivende
Bægerblade. — Amelanchier liar en mere ell. mindre fremspringende,
falsk (fra Rygsømmen udgaaende) Skillevæg i hvert af Frugtknudens Rum;
Raphiolepis |504 E] har Klaser og et saftrigt Bær; Eriobotrya (japonica).
B. Kjernehuset er benhaardt. (Et »Stenæble«, Sten-
frugt med alm. flere, undertiden dog kun 1—2, Stene, sjeldent 1
flerrummet Sten; kun eet Frø i hvert af dets Rum). — Cratægus
(Hvicltorn). I den kugle- ell. ægformede Fr er der 1—5 Stene.
Den Skive, som findes i Spidsen af Frugten indenfor de smaa,
visnende Bægerbi. er lille (meget mindre end Frugtens Tværsnit).
Buske med Grentorne og middelstore Blomster i Halvskjærm. —
Méspilus (Mispel) afviger fra forrige alene derved, at Skiven i
Spidsen af Frugten mellem de store, bladagtige Bægerblade
er stor, o: næsten lig Frugtens største Tværmaal; Blomsterne
ere enlige, endestillede. — Cotoneaster (Dværgmispel) adskilles fra
de andre mest ved sin Flerfoldfrugt, idet de 2—5 Frugtblade
(og Stene) ere frie indbyrdes og kun med en større eller mindre
Del af deres Ryg sammenvoxede med Underbægerét [504 A, B].
Smaa Buske med læderagtige, paa Undersiden alm. hvidflltede
Blade og smaa Blomster; Frugten er rød ell. sort.