Den Systematiske Botanik

426 Leguminosæ. Pære, Æble, Røn og Hvidtorn have proterogyne Blomster. Honning- dannelse og iøjnefaldende Blomster fremme Insektbestøvningen. — 180 Arter; det nordi. Temp. — Som Frugttræer dyrkes hos os især Pære og Æble i en Uendelighed af Varieteter; Paradisæble (Pyrus baccata); især i sydlige Lande ligeledes Kvæde (fra Nordpersien og Kaukasusegnene), Mispel og’ Amelanchier vulgaris. Som Stamform for Æbletræet anseer man Pyrus pumila (Kaukasus, Altaj) og1 P. dasyphylla (Orient, SEur.); mindre synes den i Europas Skove vildvoxende P. silvestris at være delagtig. Allerede Schweiz’s Pælebyggere havde Æbletræet vildt og dyrket. — Stam- formen for Pæren skal P. Achras være (Mellem-As.). — Som Pryd buske plantes en Mængde Arter af Cratægus, nogle med fyldte Blomster; Cydonia japonica har straalende røde Blomster. Officinelle ere: Kvædekjerner paa Grund af den gelédannende Frøskal, og Æbler. — Frugterne inde- holde frie organiske Syrer og Sukker; i Frøene er der blaasyredannende Emner. Tekn. anvendt er Veddet af Pæretræ. 20. Orden. Leguminosæ, Bælgplanterne. Mest ejendommeligt er, at Støvvejen, er 1-rummet og dannet af 1 Frugtblad, hvis Bugsøm vender bagud. Frugten er i de fleste Tilfælde en Bælg (Le g umen), der aabner sig i begge Sømme, og hvis to Klapper sno sig mere eller mindre stærkt Og i modsat Retning; i andre Tilfælde aabner den sig blot i een Søm eller som en Buddike (Kød-Kløver) eller slet ikke og- er da enten mere eller mindre bæragtig (f. Ex. Tamarinden, Johannisbrød) eller en Stenfrugt (f. Ex. Tonkabønnetræet) eller en 1—faafrøet Nød (f. Ex. Melilotus') eller en Ledbælg, der deler sig paatværs i ligesaa mange Stykker, som der er Frø (Ornithopus; se 513). Blomsterstandene høre til Typen med midtpunktsøgende Udvikling, Kvaste forekomme ikke. Blomsterne ere zygo- mor plie med lodret Symmetriplan, sjeldent regelmæssige; paa faa Undtagelser nær 5-tallige, V og lidt omkringsædige. Følgende Diagram er det almindeligste [511]: 5B med det mediane fortil i Midtlinien, 5K, 5+5 St, alle i afvexlende Kranse, 1 Frugtblad. Bægeret er oftest samblaclet, Støvvejen er forneden afsmalnet i en kort Stilk og er hos de fleste mere eller mindre bueformet. Frøet er oftest nyreformet med en glat, haard og glinsende Skal, hvis Navle er meget tydelig. Frøhviden mangler eller er reduceret til et tyndt Lag, der spiller en Rolle ved Svulmiiingen af Frøet under Spiringen. For de vegetative Dele er det fælles, at Bladene ere spredte, have Axelblade og ere hos næsten alle sammensatte. Ejendommelige Søvnbevægelser og Følsom- hed findes hos mange, mest Mimoser. Mange, sandsynligvis alle