Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Passiflorinæ. 441 tvebo Blomster med hjulformede Kr. i mangeblomstrede Stande; det kuglerunde, lille Bær har intet særlig fast Yderlag og alm. kun faa Frø. Hovedroden og enkelte andre Rødder svulme knold- formet op. B. alba (sort Bær, enbo) og dioica (rødt Bær, tvebo). — Af andre Slægter kan nævnes: J^agenaria (Flaskegræskar); Frug’terne faae et træagtigt Yderlag, der efter Borttageisen af det saftrige Indre kan benyttes til Kar. Luffa har fribladet Krone; Frugten bliver tør og be- staaer indvendig af et trevlet Fletværk af Karstrenge; den aabner sig derpaa som en Buddike. Benincasa (Voxagurk); Frugten faaer et tæt, blaaligt Overtræk af Plantevox. Trichosantes (Slangeagurk); en ofte tynd, trind, lang og bugtet Frugt. Momordica; den kjødede Frugt aabner sig og udkaster Frøene. Cyclanthera har Navn af den søjleformede Støv- drager, der lindes midt i d'-Blomsten, og som bærer en torummet, ring- formet Støvknap, der aabner sig ved 1 vandret Spalte. Frugten, der ved Undertrykning er 1-rummet med 1 Frøstol, aabner sig ved Berøring og- slynger Frøene bort. Sicyos og Sechium have kun 1 Rum i Frugtknuden med 1 hængende Æg. Desuden har Sechium 5 frie Støvdragere, hvoraf kun den ene er halveret, de 4 andre have begge Støvknaphalvdele. 5 frie Støvblade have endvidere Feuillea og Thladiantha. Dimorphe Blomster har Dimorphochlamys. Bestøvningen udføres af Insekter, mest Bier og Hvepse, der især gjennem de Spalter, som i d'-Blomsten findes mellem de mere eller mindre over Honningen dækkende Støvbladgrupper, faae Adgang til den i den indre, gullige Del af Underbægeret udskilte Honning. — 85 Slægter, c. 637 Arter, især fra Trop. I hele NEur. findes kun to: Bryonia alba og dioica-, i SEur. ogsaa Ecballium. Fra As. stamme de fleste dyrkede, saasoni Agurken, Melonen, Kolokvinten, flere Luffa-Arter (Biblens »Græs- kar« ere Cucumis Schate) ; fra Afr.: Vandmelonen, Cucurbita maxima o. fl.; fra SAni. vistnok Græskarret (C'. Pepo og Melopepo}. Anv. Mange Arter anvendes i Medicinen eller Husholdningen. Bitre, giftig’e Emner findes; purgerende ere Frugterne af de to officinelle: Kolokvint {Citrullus Colocynthis, Middelhavslande, OInd., Ceylon) og- Æselsagurk (Ecballium Elaterium), samt af forskjellige tropiske Arter, Rødderne af Galdebær o. a. — Som Næringsmiddel dyrkes Græskar {Cucurbita Pepo o. a.), Agurk {Cucumis sativus), Melon {Cucumis Melo), Vandmelon (Citrullus vulgaris), Sechium edule, visse Luffa-Axter (d. unge Fi-ugt). Flaskegræskarret dyrkes i trop. Lande for sin haarde Frugtskåls Skyld til Skaale, Flasker o. lign. (Kalebasser). Frugterne af Luffa have en Mængde netforniet sammen- vævede, ret faste Karstrenge, der gjore dem anvendelige paa forskjellig Vis (som en Slags »Svampe«). Voxagurken har ikke faaet teknisk Betydning. Som Prydplanter dyrkes kun faa, mest som Kuriositet. 22. Orden. Myrtifloræ, Myrte blomstrede. Bladene ere oftest modsatte, enkelte, helrandede (sjeldent tandede) og mangle Axelblade. Blomsterne ere regel-