Den Systematiske Botanik

442 Myrtifloræ. mæssige og oversædige (lios Lythraceæ og enkelte andre om- kringsædige), frikronbladede; Tallet er almindeligst 4 eller 5 (B, K, St eller hyppigst 2 St, Er), men bliver undertiden (f. Ex. Myrter og Lythraceæ) langt større i Andrøceet ved Spaltning, og er i Gynøceet ogsaa ofte et andet. (Naar Undertrykkelse finder Sted, er det mest Krone og Kr.-Støvbl., over hvilke det gaaer ud). Bægeret er næsten overalt klap lagt i Knoppen. En flerbladet, flerrummet Støvvej med kun 1 Griffel (undt. Haloragidaceæ). Æggene sidde hos de fleste paa midtstillede Stole i den fler- rummede Frugtknude. Frøhvide mangler hos de fleste. — Mindre Undtagelser: Rhizophoraceæ og Gunnera have Axelblade. Flere Grifler og Frøhvide have Haloragidaceæ. Frøhvide have ogsaa Rhizophora. 1. Fam. Lythraceæ, Kattehalefamilien. Tvekjønnede, om- kringsædige Blomster, hvis Tal hyppigst er 6, nemlig 6 B (ofte med et commissuralt »Bibæger«, c i 519), 6 K, 6 + 6 eller 6+-0St og 2—6 Fr, som danne en 2—6-rummet Støvvej 519. Lythrwm Salicaria. med. mange Æg i Rummene, enkelt Griffel og hovedformet Ar; Støvvejen sidder frit i Bunden af den rørformede eller klokkeformede, tynde, stærkt nervede Blomsterbund (Underbæger), som paa sin Rand og Inderside bærer de andre Bladkranse. Kapselfrugt. Ingen Frøhvide. — Hertil hører baade Urter, Buske og Træer; 520. Lythrum Salicaria. Den ene Side af Biosteret er bortskaaret paa alle tre Blomster. A er langgriflet, B mellem- griflet og C kortgriflet. Ved Pilene og de punkterede Linier angives de bedste (»legitime») Krydsningsmaader. Grenene ere ofte 4-kantede, Bladene altid udelte, hel randede og uden eller med flere meget smaa Axelblade, samt ofte mod- satte. Bægeret er klaplagt. Blomsten er regelmæssig (undt.