Den Systematiske Botanik

Myrtifloræ. 443 Cuphea) og ofte pragtfuld og stor. Støvbladene ere i Knoplejet sædvanlig nedbøjede, og Kronbladene uregelmæssig foldede. Lythrum (Kattehale); den 6-tallige, ligefrem dobbelthannede Blomst har et langt, rørformet Underbæger med Bibægertænder [519 c]. 12 Støvblade i 2 Etager paa Underbægerets Inderside; en af 2 Fr dannet Støvvej. Blomsterne staa i smaa Kvaste i Blad- axlerne, og Tallet af dem forøges ved accessorisk udviklede Blomster- stande under Hovedblomsterstanden. — Den indenlandske Art, L. Sali- caria, er trimorph (langg’riflede, mellem- og kortgriiiede Exemplarer) [520]. Krydsbestøvningen udføres især af Humier og- Bier, der søge den dybt i Underbægeret dannede Honning, Andre Arter ere kun dimorphe eller endog monomorphe. — Nærstaaende: Nesæa^ Diplusodon, Lagerstrømia, og Cuphea, hvis Blomst ligner Lythrums, men er uregelmæssig: Underbægeret er skjævt og bagtil trukket ud i en Spore, i hvilken den Honning samles, som udskilles af en bag Frugtknuden siddende Kirtel; B og K tage gradvis af i Størrelse lien imod Blomstens Forside; om- vendt forholde de 11 St sig (den bageste mangler); det bageste Rum i den 2-rummede Frugtknude bliver undertiden goldt; ved Frugtmodningen sprænges saavel Frugtknudens som Underbægerets Væg af den udvoxende Frøstol, der kommer til at rage frit frem. Blomsterne staa enkeltvis midt paa Stængelsiden mellem de to Blade i et Par; dette maa forklares saaledes: af de to Løvblade i hvert Par støtter det ene et Løvskud, det andet en Blomst; Løvskuddet forbliver i Axlen, men Blomsten forskydes g-jennem et helt Stængelstykkes Længde op til det næste Bladpar, hvor den da kommer til at sidde mellem dettes to Blade; alle Løvskud staa i to Rækker, Blomsterne i 2 andre. Peplis (Vandportulak); en nedliggende, enaarig Plante, med tyndt, klokkeformet Underbæger uden fremspringende Nerver; de smaa Blomster mangle K-St og ofte ogsaa K. — Nær den Ammannia. 365 Arter (30 SI.), især Trop., navnlig SAm. — Nogle afgive Farvestoffer, f. Ex. Lawsonia inermis (der dyrkes i Afr. og As.) og Lagerstrømia indica; andre ere garvesyreholdige; nogle ere Prydplanter, især i varmere Landes Haver. 2. Fam. Melastomaceæ. En meget natui-lig og meget stor Fam. (150 Si., 2500 Arter), der især har hjemme i trop. SAm., især Brasilien (af Schouw kaldt »Palmernes og Melastomernes Rige«). Der gives baade urte- og- træagtige Arter, som meget let kjendes paa de mod- satte eller krans stillede, enkelte Blade, der have (paa nogle faa lyngagtig’e Former nær) 3—5—7—9 buede Nerver udgaaende fra Pladens Grund og meget regelmæssig forbundne ved tætte, parallele Tværnerver. Blomsten omkring- eller oversædig; dens Type er Natlysenes (4—5-tallig; 1 Krans af B, K og Fr, 2 af St); Bægeret er klaplag-t, Kronen snoet (tilvenstre) i Knoplejet; Støvbladene ere meget karakteristiske; i Knoplejet ere de knæ-