Den Systematiske Botanik

Myrtifloræ. 445 1 fremad, de 3 andre bagud; de bageste Kronbl. ere smallere end de to forreste, som drejes skraat bagud, og knæbøjede med en grønlig Honning- Kirtel ved Knæet: 2 St: kun det ene frugtbart (det bageste), medens det forreste er g’oldt, kronbladagtigt og skeformet; begge ere pirrelige, hvilket spiller en Rolle ved Bestøvningen. I Fig. 521 fremstiller a et tidligt Stadium, hvor St og Griffel ligge gjemte i det golde St; b: cT-Stadiet, Støvbladet er opret i Blomstens Midte; c: 9-Stadiet, Griffelen har indtaget Støvbladets Plads. B. Bærfrugtede. Fuchsia har sædvanlig et farvet Bæger og rørformet Underbæger; Kronen kan mangle. C. Nodfrugtede. Circæa (Steffensurt) har 2-tallig Blomst [2 B, 2 K, 2 + 0 St (Kronstøvbl. mangle), 2Fr]. Blomsterne i Klase uden Dækblade. — G-aura. D. Stenfrugtede. Trapa (Hornnød). Mærkelig Vandplante; den under Vandet værende Stængel har lange Stængelstykker og lancetformede, tidlig affaldende Blade, men ved hvert Led ud- springe 4 lange Rødder med fjerformet stillede, tynde Siderødder (af Flere urigtig ansete for Blade); den i Vandfladen svømmende Stængel bærer derimod tæt trængte, rhombiske Løvblade med store, oppustede, luftfyldte Stilke, der danne Plantens Svønime- apparat. I Bladaxlen staa indtil 8 smaa Axelbladdannelser (lignende hos Gunnera). Blomsterne enlige i Løvblaclaxlerne (4B, 4K, 4+0 St, 2 Fr), halvt oversædige. Paa den frie Frugtknude- del er der en 8-kervet Disens. Frugten er en Stenfrugt, hvis 4 (eller 2) kraftige Horn (de blivende Bægerblade) efter Kjødets Forraadnelse bære en Række nedadvendende Modhager paa hver Side, cl. e, Sklerenchymstrenge, som tidligere laa skjulte i Bæger- bladets Kjød. Spiring’en er ejendommelig: det ene Kimblad er stort, og dets tykke Spids forbliver i Frugten, det andet er derimod lille og føres tilligemed Kimrod og Kimknop ud af Frugtens Top; Roden standser snart sin Udvikling, og Kimknoppen udvikler sig til en oftest ganske ugrenet Stængel som den ovenfor beskrevne, kun at der af hvert Kimblads Axel udspringer 1—2 ganske lignende Skud, saa at hver Kim frembringer 3—5 Skud. — Hornnødden danner ved sin Levevis, sin enfrøede Frugt m. m. en Overgang til Jdaioragidaceæ. De storblomstrede Former ere indrettede paa Insektbestøvning og ofte f. Ex. proterandriske, de smaablomstrede ere homogame og kunne bestøve sig selv. Natlys er tilpasset til Aftensværmere og Bier. — 330 Arter, især Temp., særlig den nordlige Halvkugle; hos os ere Dueurt og Steffensurt vildvoxende; uddød i Danmark er Hornnød, der er fundet subfossil i Moser og for faa Aar siden levende i Sverige; indvandret fra NAm. er Natlys. — En Mængde nordamerikanske Arter findes som Pryd- planter i vore Haver. Frøene af Trapa natans ere spiselige.