Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
Myrtifloræ.
4. Fam. Haloragidaceæ, Vandspirfamilien, en reduceret Form
af Natlysfamilien, er mest forskjellig fra denne ved Tilstedeværelsen
af Frøhvide og frie Grifler. Blot 1 Æg i hvert Rum. —
84 Arter, spredte over hele Jorden; cle fleste Vandplanter. Højest
staaer f. Ex. Myriophyllum (Tusindblad) med en regelmæssig,
oversædig Blomst (4B, 4K, 4 + 4St, 4Fr), der oftest er sær-
kjønnet (enbo); Frugten er en 2—4-delelig Spaltefrugt.
Vandplanter med oftest kamformet fjersnitdelte Blade. — Haloragis.
— Et næste Trin i Reduktionen danner Gunnera^ med et Dusin Arter fra
den sydlige Halvkugle; store, spredte, ruhaarede og blødpiggede Blade,
og- smaa Blomster i rige Stande. I sin rigest udstyrede Form har Blomsten
2 B, 2 K, 2 K-St og 2 Fr, der danne en undersædig Frugtknude, 1-rummet
med 1 Æg. Den er mærkelig ved sine mange Axelblade, stillede i Tvær-
rækker i Bladaxlerne, samt ved ejendommelige Kirtelorganer, og Kolonier
af Nostoc, der som en Slags Parasiter findes indsænkede i dens Bark-
parenchym. — Mest simplificeret er Hippuris (Vandspir), med et
yderst lavt, bugtet eller helrandet Bæger, uden Krone, og med kim
1 St og IFr, der danner en undersædig, 1-rummet Frugtknude
med 1 eneste Æg. Stenfrugt med tyndt Kjød. Den er en Vand-
plante med krybende, sympodial Rodstok og oprette, ugrenede Skud, som
bære talrige, smalle, kransstillede Blade. De smaa Blomster sidde enkeltvis
i Bladaxlerne.
5. Fam. Rhizophoraceæ, Mangrovefamilien. Tropiske Træer
ell. Buske (50 Arter; mest bekjendt er Rhizophora Mangle), som især voxe
selskabelig’ langs Flodbredder og ved Kyster, hvor Vandet er roligt og
brakt, og danne der de saakaldte Mangroveskove. Der dannes Luftrødder
fra Stammerne og Grenene [522 A]; tillige spire Frøene i den ved Fejl-
slagning sædvanlig 1-frøede Frugt [522 B), medens denne endnu hænger
paa Træet. Kimroden voxer langt ud og hænger frit ned som en Kim-
luftrod; naar Kimen endelig løsner sig fra Moderplanten, skeer dette der-
ved, at det hætteformede Kimblad, som helt omslutter Kimknoppen, løsnes
fra det øvrige, der falder ned, medens det selv forbliver indesluttet i
Frugten; den nedfaldende Kim slaaer derpaa Rødder og voxer videre i
den rolige, af Mudder opfyldte Bund under Træerne, ofte maaske efter
først at have drevet om paa Vandet, hvortil dens store Luftrum og ejen-
dommelige, seige Natur gjør den vel skikket. — Foruden dette kan endnu
mærkes, at Støvknappen er delt i en Mængde smaa Rum. Bladene have
Axelblade. Frøhviden voxer ud af Mikropyle; den tjener maaske som et
Sugeorgan til at tilføre Kimen Næring- fra Moderplanten.
6. (?) Fam. Combretaceæ. Træer og Buske, tildels Lianer. En
undersædig, 1-rummet Frugtknude med faa hængende Æg. Conocarpus og
Laguncularia danne sammen med Arter af Rhizophoraceer de tropiske
Mang-roveskove. Terminalia. 280 Arter; Trop.