Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
458 Hysterophyta. foruden af Persille ogsaa af Gulerod, Pastinak, Slum Sisarum (Sukker- rod, ØAs.), Chærophyllum bulbosum (Kjørvelroe), Levisticum officinale (Løvstikke; SEur.), Imperatoria Ostruthium (Mesterrod), Apium graveolens (Selleri, Roden i Forbindelse med Stængeldele), Pimpinella Saxifraga og magna^ (I impinelle), Archangehca (Kvan; Roden af A. norvegica var fordum et tødemiddel i Norden). Giftige Alkaloider findes hos nogle faa, saasom Hundepersille (-Æthusa Cynapmrn), Skarntyde (Conium 7/iaculatum'), Gift- tyde (Ctcutu virosa) og Arter af Oenanthe. — Gu ni ni ih arpi x faaes af for- skjellige: »Galbanum« af Ferula galbamftua^ og rubricaulis~[ (Persien), Dyvelsdræk (»Teufelsdreck«) af Ferula Scorodosma-\- og F. Narthex-\-, Am- moniakgunimi af Dorema ammoniacunA, alle fra det centrale og sydvestl. As. »Silphiumv. var en i Oldtiden i Cyrenaica voxende Skjærmplante, af hvilken Romerne fik et skattet Kryderi. 24. Orden. Hysterophyta. Hertil høre, med Undtagelse af Aristolochiaceerne, alene snyltende Planter. Dels af denne Grund, dels fordi de næsten alle have oversædige Blomster, maa cle høre til de yngre Typer (hvilket er udtrykt i Navnet vorsgog, den, der kommer bagefter). Med hvilke af de foregaaende Ordener de ere nærmest beslægtede, er ikke sikkert. Om Aristolochiaceerne ere beslægtede med de andre, er heller ikke sikkert; de forenes af Engler med Rafflesiaceæ til een Orden: Aristolochiales. 1. Fam. Aristolochiaceæ, Slangerodfamilien. De fleste ere fler- aarige Urter eller slyngende Buske, hvis stilkede, enkelte og i Almindelighed mere eller mindre hjerte- eller nyredannede Blade staa i 2 Rækker og mangle Axelblade. Blomsten er tvekjønnet, oversædig, regel- eller uregelmæssig, har et sambladet, enkelt men oftest kronbladagtigt og 3-talligt Bloster; 6 ell. 12 (hos Thottea indtil 36) Støvdragere med udadvendte Knapper. Frugt- knuden er mere eller mindre fuldstændig 4—6-rummet med. Æggene fæstede i Rummenes indre Krog [540 kf]. Griffelen er kort og har et stort, straaleformet Ar [n i 540]. Kapselfrugt. Stor Frøhvide. Asarum europæum (Hasselurt) har to nyredannede Løvblade, mellem hvilke den endestillede Blomst staaer (Rodstokken bliver et Sympodium ved Udvikling af øverste Løvblads Knop). Blomsten er regelmæssig og har et klokkeformet Bloster med 3 klaplagte ydre og 3 smaa indre Afsnit (som kunne mangle). 12 (2 X 6) frie, udadvendte St, 6 Fr. — Aristolochia Glematitis (Slangerod) har en