Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
488 Personatæ. planter. Frugten er oftest en stor, træag’tig-, toklappet, skulpe!igrieiide Kapsel, hvis Klapper løsne sig fra den flade og- brede Skillevæg, der bærer de store, vingede Fro. — I Haver: Catalpa syringæfolia (Trompet- træ). Af Jacaranda (SAm.) faaes »Palisandertræ«. — Eccremocarpus og Tecoma radicans (begge fra NAm.) danne ved deres 1-rummede Kapsler Overgang til Gesneraceerne (E. scaber, urteagtig). Til denne Fam. slutter sig Crescentia, hvis bekjendteste Art er C. Cujete (Kalebastræet). Frugten er et meget stort, kugleformet eller ellipsoidisk Bær med et fast, tilsidst træagtigt Yderlag; efterat det saft- rige er fjernet, benyttes det i det trop. Am. almindelig som Drikkekar. 7. Fam. Pedalinaceæ. Sesamum (prientale og indicum); meget vigtige Olieplanter, der i umindelige Tider have været dyrkede i det trop. As. og Afr. som Nærings- og- Lægeplanter og nu ogsaa dyrkes i Am.; 11 øene ere liaastof for Sæbefabrikker i Eur. — Herhen ogsaa Mavtynia og Craniolaria, der have en langhornet Kapsel og- følsomme Ar. 46 Arter. 8. Fam. Acanth.aceæ. 1500 Arter; mest oprette, spinkelg-renede Urter (ell. Halvbuske), sjeldnere træagtige, især i trop. SAm. og Ind. Grenene ere oftest knæede; Bladene modsatte, fjernervede, udelte, mere eller mindre lancetformede eller elliptiske, og efterlade gjerne et tydeligt Ar, naar de falde af. Axelblade mangle. Blomsterne sidde enkeltvis eller i Kvaste, som ere stillede i 4-radede Ax eller Klaser, hver Blomst med sit Støtteblad og oftest ogsaa to Forblade, der kunne være livlig farvede. I Henseende til den ofte læbedannede, ialtfald uregelmæssige og mest smukt farvede Krone, de 2 eller 4 tomægtige Støvblade (hvis Knappers ene Side undertiden sidder lavere end den anden eller undertrykkes) og‘ Støvvejen ere de ægte Personater, nærmest Scrophulariaceer; de adskille sig fra disse andre Familier især ved Frugten, der er en runidelt, 2-klappet, ofte elastisk opspringende Kapsel, som aldrig har mere end 2 Rækker, hos nogle blot 2 Frø i hvert Rum, og disse ofte sammen- trykte Frø bæres af stærke, krummede ell. sylformede Frø- strenge, der blive staaende efter Op springningen. Krum Kim uden Frøhvide, med nedadvendt Kimrod. — Kleistogame Blomster findes hos flere Arter. Cystolither ere almindelige. I Eur. er vildvoxende: Acanthus (spinosus og mollis, hvis Blade have tjent til Model for den korinthiske Søjles Kapitæl). Det bag-este Bægerblad er det største af alle Blomstens Blade, de forreste 2 Bæger- blade ere sammenvoxede til et og de 2 sidestillede ere smaa og grønlige; Kronen har ingen Overlæbe, men kun en 3-lappet Underlæbe. Støvtraadene blive tilsidst meget faste. — Justicia, Eranthemum, Goldfussia, Thunbergia (der er slyngende), Ruellia^ Dicliptera o. a. — Prydplanter i Væxthuse. 9. Fam. Plantaginaceæ, Vejbredfamilien. Blomsterne [570, 571] ere regelmæssige, V, undersædige, med 4-clelt, vedvarende Bæger, en sambladet, hinde agt i g Krone med 4 lige udstaaende Flige,