Den Systematiske Botanik

Personatæ. 489 4 i Knoppen indbøjede, senere langt fremragende, omtrent lige lange St, en torummet Støvvej med een lang, traadformet, udelt, fjerformet papilløs Griffel (seFig.). Frugtknuden oftest 2-rummet med 1—faa Æg i hvert Rum. Undersædig Skive mangler. Frugten er en Buddike med 1—faa skjoldformet fæstede Frø i hvert Rum (Littorella danner i flere Henseender en Undtagelse). Alle Arter ere Urter, de fleste med grundstillede Blade og Blomsterne i Ax eller Hoved. 570 571 570—571. Plantago media. 570. Diagram. — 571. To forskjellige Former af Blomsten, forst.; 1, nærmest skikket til Vindbestøvning; 2, til Insektbestøvning, a, Arret, b, Bægeret, k, Kronen. Det Labiatiflore i Blomsterne er her ganske skjult under et regel- mæssigt, tilsyneladende 4-talligt Ydre. Blomsterbygningen er dog den samme som hos f. Ex. Scrophulariaceæ, kun er den Reduktion, der sees hos Ærenpris [sammenlign Fig. 562 C og 567 med 570, 571] ogsaa gjennem- ført her og’ Delene tillige mere ligelig udviklede; det bageste Kronblad modsvarer den tobladede Overlæbe, det bageste St og- ligesaa det bageste Bægerblad mangle aldeles. Hvis vi havde haft en ægte 4-tallig Blomst, vilde Bladstillingslovene have medført opret Korsstilling’ for Bægeret, og liggende Korsstilling for Kronen (som f. Ex. 361 E). Forbladene ere lios Plantago altid undertrykte. Plantago (Vejbred). Hos de fleste Arter ere de oftest bue- nervede, spredte, lielrandede Løvblade samlede i en grundstillet Roset paa den ubegrænsede Rodstok; clen axformede Blomsterstand langskaftet; hos nogle (P. Psyllium) ere Bladene modsatte paa en straktleddet Stængel, og Blomsterstandene sidde i deres Axler. Familien viser ogsaa Overgang fra Entomoflli til Anemofili. Blomsterne ere proterogyne Vindbestøvere hos P. major og P. lanceolata, hos de andre tildels det samme, men Insektbestøvning forekommer ogsaa, og P. media f. Ex. har 3 Slags Blomster, af hvilke nogle ere anemofile [571],