Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Contortæ.
503
viklet. 1 Medicinen bruges Barken af Aspidosperma Qvebracho og Froene
af Slroplianthus hispidus (ogsaa til afrikansk Pilegift).
3. Fam. Asclepiadaceæ, Svalerodfamilien. En naturlig og let
kjendelig Familie, der grænser nær til Apocynaceerne, har som
disse en ofte giftig Mælkesaft, modsatte, enkelte, helranclede Blade,
og den samme Blomsterplan og Bloinsterbygning i Grundtræk (5 B,
5 K, 5 St, 2 Fr), men Kronens Knopleje er hos nogle klaplagt;.
Frugtbladene ere ogsaa her frie i Frugtknudedelen, men
sammenvoxede højere oppe til et stort, skjoldformet, 5-kantet
Hoved, som paa sin Underside bærer de egentlige Arflader, og
Frugten er her altid 2 Bæl g kapsler; Frø oftest talrige og med
Frøuld fra Ægmunden (»vegetabilsk Silke«); kun lidt Frøhvide.
— Familien adskiller sig fra Apocynaceerne og tillige fra alle andre
Planter undtagen Orchideerne derved, at alle Støvkorn i hvert af
Knappernes 2 Rum (ægte 2-rummede Knapper) ere forenede i
een, voxagtig, kølleformet Støvmasse, (»Pollinium«), der-
for Insektbestøvning; disse tunge Masser maa for Bestøvningens
Skyld (ligesom lios Orchideerne) fæstes til Klæbeski ver; af saa-
danne findes der 1 paa hver af det 5-kantede Griffel hovedes
Hjørner (hvilke afvexle med Støvknapperne), og til hver af dem
fæstes 2 Pollenmasser, een fra den ene og een fra den anden af de
til hver Side for den liggende Støvknapper (hver Støvknap afgiver
altsaa sin højre Pollenmasse til een Klæbeskive, sin venstre til en
anden). Hyppig ere Støvbladene noget sammenvoxede ved deres
Grund, og paa Ryggen forsynede med forskjellig formede, kron-
bladagtige Vedhæng, der kaldes »Bikrone«.
Et ejendommeligt Stilliiigsforholcl (og derfor et godt, vej-
ledende Kjendemærke) træffes ofte hos Blomsterstanden: denne
staaer mellem de to Blade i et Par, nærmere ved det ene af dem
end ved det andet. Blad parrene krydses derhos i den blomsterbærende
Region af Planten ikke korsvis (som i den rent vegetative), men under
spidse og stumpe Vinkler; Blomsterstandene staa kun i to Rækker, der
næsten ere fjernede 90° fra hinanden, og to paa hinanden følgende ere
antidrome; de ere i Virkeligheden endestillede paa hver sin Axe, og den
hele florale Del af Skuddet er et svikkelformet Sympodium; desuden fore-
komme Sammenvoxninger, som yderligere komplicere Forholdet. Urter
og Buske, nogle slyngende eller klattrende.
Asclepias har en tilbagebøjet Krone og kræmmerhusformede
Bikrondele, fra hvis Bund der rager et indad krummet, hornformet
Legeme frem. — Vincetoxicum (Svalerod) har en hjulformet Krone