Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Contortæ. 503 viklet. 1 Medicinen bruges Barken af Aspidosperma Qvebracho og Froene af Slroplianthus hispidus (ogsaa til afrikansk Pilegift). 3. Fam. Asclepiadaceæ, Svalerodfamilien. En naturlig og let kjendelig Familie, der grænser nær til Apocynaceerne, har som disse en ofte giftig Mælkesaft, modsatte, enkelte, helranclede Blade, og den samme Blomsterplan og Bloinsterbygning i Grundtræk (5 B, 5 K, 5 St, 2 Fr), men Kronens Knopleje er hos nogle klaplagt;. Frugtbladene ere ogsaa her frie i Frugtknudedelen, men sammenvoxede højere oppe til et stort, skjoldformet, 5-kantet Hoved, som paa sin Underside bærer de egentlige Arflader, og Frugten er her altid 2 Bæl g kapsler; Frø oftest talrige og med Frøuld fra Ægmunden (»vegetabilsk Silke«); kun lidt Frøhvide. — Familien adskiller sig fra Apocynaceerne og tillige fra alle andre Planter undtagen Orchideerne derved, at alle Støvkorn i hvert af Knappernes 2 Rum (ægte 2-rummede Knapper) ere forenede i een, voxagtig, kølleformet Støvmasse, (»Pollinium«), der- for Insektbestøvning; disse tunge Masser maa for Bestøvningens Skyld (ligesom lios Orchideerne) fæstes til Klæbeski ver; af saa- danne findes der 1 paa hver af det 5-kantede Griffel hovedes Hjørner (hvilke afvexle med Støvknapperne), og til hver af dem fæstes 2 Pollenmasser, een fra den ene og een fra den anden af de til hver Side for den liggende Støvknapper (hver Støvknap afgiver altsaa sin højre Pollenmasse til een Klæbeskive, sin venstre til en anden). Hyppig ere Støvbladene noget sammenvoxede ved deres Grund, og paa Ryggen forsynede med forskjellig formede, kron- bladagtige Vedhæng, der kaldes »Bikrone«. Et ejendommeligt Stilliiigsforholcl (og derfor et godt, vej- ledende Kjendemærke) træffes ofte hos Blomsterstanden: denne staaer mellem de to Blade i et Par, nærmere ved det ene af dem end ved det andet. Blad parrene krydses derhos i den blomsterbærende Region af Planten ikke korsvis (som i den rent vegetative), men under spidse og stumpe Vinkler; Blomsterstandene staa kun i to Rækker, der næsten ere fjernede 90° fra hinanden, og to paa hinanden følgende ere antidrome; de ere i Virkeligheden endestillede paa hver sin Axe, og den hele florale Del af Skuddet er et svikkelformet Sympodium; desuden fore- komme Sammenvoxninger, som yderligere komplicere Forholdet. Urter og Buske, nogle slyngende eller klattrende. Asclepias har en tilbagebøjet Krone og kræmmerhusformede Bikrondele, fra hvis Bund der rager et indad krummet, hornformet Legeme frem. — Vincetoxicum (Svalerod) har en hjulformet Krone