Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
504
Contortæ.
og en ringformet, 5-lappet, indvendig nøgen Bikrone. — Stapelia
(Aadselblomst), især fra SAfr., er mærkelig ved sine kaktusagtige, blad-
løse Stængler og store, brunplettede, ofte aad s ellugten de Blomster. Peri-
ploca har niere pulverformede Støvmasser (SEur. osv.); Hoya carnosa
(Voxblomst; trop. As.) er slyngende og har smaa, Aar efter Aar alene
blomsterbærende Dværggrene. Ceropegia.
204 SI. med 1700 Arter, spredte over alle trop. Lande; faa udenfor
dem; hos os Vincetooncum officmale. Adskillige finde medicinsk Anvendelse
. især paa Grund af Mælkesaftens skarpe Egenskaber. Offic. er Condu-
rango-Bark af Gonolobus Condurango. Af nogles Mælk faaes Kautschuk
(f. Ex. af Cynanchum). Den oftest silkeglinsende, hvide Frøuld er for
lidet bøjelig til at finde Anvendelse. Prydplanter i vore Haver: Asclepias-
Arter o. fl.
4. Fam. Loganiaceæ. 1 Frugtkn. med 2 Rum, i Bygning- lig
Rubiaceernes, men oversædig-. De fleste af denne tropiske Families 360
Arter ere træagtige, nogle Lianer, som klattre ved slyngtraadformede
Grene. Ejendommeligt ere de hos mange forekommende interpetiolære
Axelblade (som hos Rubiaceæ, med hvilke de ogsaa maa ansees for
nær beslægtede). Frugten er en Kapsel eller et Bær. Den bekjendteste
Slægt er Strychnos, som har et kuglerundt Bær, hvis Yderlag ofte er
fastere, og- sammentrykte Frø med skjoldformet Befæstning; en stor Frø-
hvide. Bladene have 3—5 stærke, buede Nerver udgaaende fra Grunden.
— Spigeha. — Der findes ikke Mælkesaft som i de to foregaaende Fam.,
men mange indeholde stærke Gifte (Alkaloidet Stryknin o. a.); den
sydam. Pilegift, Urare eller Kurare, tilberedes af Strychnos-Arter, ligesaa
Pilegift paa de ostind. Øer (Java osv.). Officin, ere Frøene af Strychnos
nux vomica (»Rævekager«; Ind.); giftige ere ligeledes Frøene afStrychnos
Ignatii (Ignatiusbønner) o. a.
5. Fam. Oleaceæ, Olietræf amilien. Bladene ere altid mod-
satte. Blomsterstandene ere Klase eller Top. Bæger og Krone
ere 4-tallige, mere eller mindre sambladede, lios nogle fri-
bladecle; Kronen er i Knoplejet oftest klaplagt. Alle 4 Frugt-
former forekomme (se Slægterne). Æg hængende, 2 i hvert
Rum [582 C]. Olierig Frøhvide. — Kap s el frugt med rum-
delende Opspringning og vingede Frø have Syringa (Syrén) og
Forsythia (Støvkn. noget udadvendte). Vinget Nø cl fr u gt [582 DJ
har Fraxinus (Ask); Træ med oftest uligefinnede Blade; Blom-
sterne ere nøgne og undertiden særkjønnede (polygame), dog har
Manna-Asken (F. Ormis) et dobbelt Bloster med 4 frie Kronblade
[582 A]; de udvikle sig hos vor Ask før Løvspringet. — Bær
har Ligustrwn. — Stenfrugt har Olea (O. europæa, Olie- eller
Oliventræ); den ellipsoidiske Frugts Kjød og Frøet ere rige paa