Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
504 Contortæ. og en ringformet, 5-lappet, indvendig nøgen Bikrone. — Stapelia (Aadselblomst), især fra SAfr., er mærkelig ved sine kaktusagtige, blad- løse Stængler og store, brunplettede, ofte aad s ellugten de Blomster. Peri- ploca har niere pulverformede Støvmasser (SEur. osv.); Hoya carnosa (Voxblomst; trop. As.) er slyngende og har smaa, Aar efter Aar alene blomsterbærende Dværggrene. Ceropegia. 204 SI. med 1700 Arter, spredte over alle trop. Lande; faa udenfor dem; hos os Vincetooncum officmale. Adskillige finde medicinsk Anvendelse . især paa Grund af Mælkesaftens skarpe Egenskaber. Offic. er Condu- rango-Bark af Gonolobus Condurango. Af nogles Mælk faaes Kautschuk (f. Ex. af Cynanchum). Den oftest silkeglinsende, hvide Frøuld er for lidet bøjelig til at finde Anvendelse. Prydplanter i vore Haver: Asclepias- Arter o. fl. 4. Fam. Loganiaceæ. 1 Frugtkn. med 2 Rum, i Bygning- lig Rubiaceernes, men oversædig-. De fleste af denne tropiske Families 360 Arter ere træagtige, nogle Lianer, som klattre ved slyngtraadformede Grene. Ejendommeligt ere de hos mange forekommende interpetiolære Axelblade (som hos Rubiaceæ, med hvilke de ogsaa maa ansees for nær beslægtede). Frugten er en Kapsel eller et Bær. Den bekjendteste Slægt er Strychnos, som har et kuglerundt Bær, hvis Yderlag ofte er fastere, og- sammentrykte Frø med skjoldformet Befæstning; en stor Frø- hvide. Bladene have 3—5 stærke, buede Nerver udgaaende fra Grunden. — Spigeha. — Der findes ikke Mælkesaft som i de to foregaaende Fam., men mange indeholde stærke Gifte (Alkaloidet Stryknin o. a.); den sydam. Pilegift, Urare eller Kurare, tilberedes af Strychnos-Arter, ligesaa Pilegift paa de ostind. Øer (Java osv.). Officin, ere Frøene af Strychnos nux vomica (»Rævekager«; Ind.); giftige ere ligeledes Frøene afStrychnos Ignatii (Ignatiusbønner) o. a. 5. Fam. Oleaceæ, Olietræf amilien. Bladene ere altid mod- satte. Blomsterstandene ere Klase eller Top. Bæger og Krone ere 4-tallige, mere eller mindre sambladede, lios nogle fri- bladecle; Kronen er i Knoplejet oftest klaplagt. Alle 4 Frugt- former forekomme (se Slægterne). Æg hængende, 2 i hvert Rum [582 C]. Olierig Frøhvide. — Kap s el frugt med rum- delende Opspringning og vingede Frø have Syringa (Syrén) og Forsythia (Støvkn. noget udadvendte). Vinget Nø cl fr u gt [582 DJ har Fraxinus (Ask); Træ med oftest uligefinnede Blade; Blom- sterne ere nøgne og undertiden særkjønnede (polygame), dog har Manna-Asken (F. Ormis) et dobbelt Bloster med 4 frie Kronblade [582 A]; de udvikle sig hos vor Ask før Løvspringet. — Bær har Ligustrwn. — Stenfrugt har Olea (O. europæa, Olie- eller Oliventræ); den ellipsoidiske Frugts Kjød og Frøet ere rige paa