Den Systematiske Botanik

Dipsacales. 515 Saavel ved de vegetative Organer som Blomsterstanden og Blomsten slutter Familien sig nær til Caprifoliaceæ, især Sambuceæ. Hos de mindst omdannede (ældste) Former, Patrinia og Nardostachys, er der en næsten regelmæssig Blomst, et 5-talligt Bæger, 4 St og 3 Rum i Frugtknuden, af hvilke de to dog ere golde. Hos Vdlerianélla reduceres Støvbladene til 3, hos Fedia til 2 (bageste), og Bægeret er mindre tydelig 5-tandet; de to tomme Rum i Frugtknuden ere endnu synlige. Fedia har en lille Pukkel ovenfor Grunden af Kronen. Et meget reduceret, fnugdannende Bæger, en usymmetrisk ved Grunden, fladkravet, puklet Krone, 3 St og kun 1 Rum i Frugtknuden har Valeriana (Baldrian, 593, 594). 592. A, Diagram af Valeriana officinalis. B, Diagram af Centranthus. 593. Valeriana. A, Frugtknude i Længdesnit; B, moden Frugt. — Endnu videre gaaer Centranthus [595]: Kronen har Spore og kun 1 Støvblad; Svikkel med 4 Rækker af Forblade. Hos de to sidste Slægter findes der i Kronrøret en ejendommelig Væg, der deler det efter Længden i to Rum (antydet ved en punkteret Linie paa 592), af hvilke det ene omslutter Griffelen; hos Baldrian er denne Væg lav, lios Cen- tranthus naaer den næsten til Svælget. — Fnugstraalerne ere fjer- formet grenede, før Frugtmodningen indrullede. 12—20 i Antal [593 A og B|. Proterandri hos Val. officinalis o. a. ; i 1ste Periode |595 a] rage St frem af Blomstens Midte, i den 2den (b) Arrene, medens St have bøjet sig til- bage.-— (V. dioica er tvebo med stored1- og- smaa 9-B1.). — 275 Arter, især fra temp. og’ kolde Egne af den gamle Verdens nordi. Halvkugle, vesti. NAm. og Andesbjergene.— Bittre Emner, Baldriansyre og Baldrian- 33*