Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
516
Dipsacales.
olie ere karakteristiske; de forekomme især i Jordstænglerne. Officin.:
Rodstokkene af V. officinalis. — Den ægte, indiske »Nardus«, et i Indien
vigtigt Lægemiddel og Parfume, faaes af Nardostachys (Himalaya). En
Var. af Valerianella olitoria kan bruges som Salat.
594
595. Centranthus ruber.
594. Valeriana.
Blomst (dens nederste Del i Længdesnit); forst.
2. Fam. Dipsacaceæ, Kartebollefamilien. Urter med modsatte
Blade uden Axelblacle. Blomsterne i tætte Hoveder (Kurve) med
596. Scabiosa atropur-
purea. Frugt i Længde-
snit (indenfor Yder-
bægeret sees den for-
oven i et Næb udtrukne
Frugt med ret Kim og
opadvendt Kimrod.
Svøb. Ejendommeligt for Familien er, at
hver Blomst i Hovedet har et sam-
bladet »Yderbæger« [596, 598], der om-
slutter den undersædige Frugtknude. Blom-
sterne [598, 599] ere V, 5-tallige [5 B, 5K,
typisk 5 St, 2 Fr), men Bægeret er i sin
Rand ofte udbredt i en Hinde med 5, eller
et ubestemt Tal af Børster eller Tænder
(Fnugstraaler; 596, 599), og den zygo-
morphe, tragtformede Krone er vel
undertiden 5-lappet og tolæbet (2/s). men
hyppigst 4-lappet [598], da Overlæbens to
Lapper ligesom hos visse Læbeblomstrede,
Veronica og Plantago ere smeltede sammen
til een Lap; clen har taglagt Knopleje.
Støvbladene ere aldrig flere end 4, da
det bageste ikke er udviklet; de have indbyrdes frie Knapper
og rage i Regelen langt frem [598]. Frugtknuden er 1-rummet med