Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
516 Dipsacales. olie ere karakteristiske; de forekomme især i Jordstænglerne. Officin.: Rodstokkene af V. officinalis. — Den ægte, indiske »Nardus«, et i Indien vigtigt Lægemiddel og Parfume, faaes af Nardostachys (Himalaya). En Var. af Valerianella olitoria kan bruges som Salat. 594 595. Centranthus ruber. 594. Valeriana. Blomst (dens nederste Del i Længdesnit); forst. 2. Fam. Dipsacaceæ, Kartebollefamilien. Urter med modsatte Blade uden Axelblacle. Blomsterne i tætte Hoveder (Kurve) med 596. Scabiosa atropur- purea. Frugt i Længde- snit (indenfor Yder- bægeret sees den for- oven i et Næb udtrukne Frugt med ret Kim og opadvendt Kimrod. Svøb. Ejendommeligt for Familien er, at hver Blomst i Hovedet har et sam- bladet »Yderbæger« [596, 598], der om- slutter den undersædige Frugtknude. Blom- sterne [598, 599] ere V, 5-tallige [5 B, 5K, typisk 5 St, 2 Fr), men Bægeret er i sin Rand ofte udbredt i en Hinde med 5, eller et ubestemt Tal af Børster eller Tænder (Fnugstraaler; 596, 599), og den zygo- morphe, tragtformede Krone er vel undertiden 5-lappet og tolæbet (2/s). men hyppigst 4-lappet [598], da Overlæbens to Lapper ligesom hos visse Læbeblomstrede, Veronica og Plantago ere smeltede sammen til een Lap; clen har taglagt Knopleje. Støvbladene ere aldrig flere end 4, da det bageste ikke er udviklet; de have indbyrdes frie Knapper og rage i Regelen langt frem [598]. Frugtknuden er 1-rummet med