Den Systematiske Botanik

518 Campanulinæ. A vnerne rage langt frem og ere stive, stikkende [597]; Yderbægeret har korte Tænder, eller er næsten helrandet. stængelbladene voxe parvis sammen, saa at der dannes fladbundede Skaale omkring Stænglerne, i hvilke Regnvand kan samle sig. — Cephalaria. — Morina: Blomsterne falsk kransstillede som hos Labiaterne; Bægeret har 2 sidestillede, hele eller udrandede Lapper; 2 St eller 2 større og 2 smaa. 8. Børster (Avner), men ikke eet, ægte Højblad ved hver Blomst. Knautia; Kronen er 4-clelt, Bægeret skaalformet med mange Børster ell. Tænder i Randen. Bestøvningen finder hos mange Arter Sted ved Insekter. Hon- ningen udskilles af en Ring1 omkring Grunden af Griffelen. Blomsterne ere hos vore Arter stærkt proterandriske. Gynodiøci forekommer. — 150 Arter; især i Middelhavslandene og Orient.; i Austr., Sydhavsøerne og Am. mangler Fam. aldeles. — Hovederne af den egentlige Kartebolle {Dips. Fullonum) anvendes paa Grund af de elastiske, i Spidsen hage- krummede Avner til Kradsning af Klæde. Der tindes bittre Emner, Garvesyre m. m., men ingen Art anvendes i Medicinen eller Husholdningen. — Som Prydplanter dyrkes Scabiosa atropurpurea o. a. 9. Fam. Calyceraceæ. Ligne Kurvblomsterne i Kronens klap- lagte Knopleje og- de mere eller mindre sammenvoxede Støvdragere, men have Dipsacaceernes udelte Griffel, hængende Æg og Frøhvide. Bægeret er ofte 5 tydelige Skjæl. Yderbæger mangler. — 20 Arter; Am. 34. Orden. Campanulinæ. Blomsten er oversædig, fuldstændig, med 5B, 5 K og 5 St i regelmæssigt Skifte, 3 (2—5) Fr. Bægerbi. ere overalt tydelige, men smalle og spidse, hvorfor Knoplejet er aabent; Kronen sambladet med (somKurvblomsternes) klaplagt eller lidt indfoldet-klaplagt Knopleje. Støvbladene staa næsten altid paa selve Blomsterbunden uden at være sammenvoxede med Kronen [600, 603]. Støvknapperne klæbe eller voxe sammen og danne et Rør med indad vendte Knapper, af hvilke Støvet fejes ud ved Fejehaar paa Griffelen (ganske som lios Kurvblomsterne). Frugtknuden er 3-(2—5)-rummet, i hvert Rum mange Æg; Frugten er sædvanlig en mangefrøet Kapsel (ell. Bær). Kimen midt i en kjødfuld Frøhvide. — De allerfleste ere Urter med spredte Blade uden Axelblade. Mælkesaft og Inulin ere tilstede og vise ligesom Rørdannelsen hos St, Bestøvningen m. m. hen paa Slægtskab med Kurvblomsterne. Cucurbitacece Tegnes af nogle til denne Orden, som nærmest be- slægtede med Campanulaceæ. Skjønt Kronen oftest er sambladet og der