Den Systematiske Botanik

Campanulinæ. 519 er andre Ligheder med Campanulaceæ, stilles de dog her, bl. a. paa Grund af Æg-bygningen, til Choripetalæ. Campanulinæ fortsættes vistnok opad i Compositæ, med hvilke der er mange Overensstemmelser, for- uden f. Ex. Forekomsten af Inulin og Mælkerør (Cichorieæ), ogsaa visse Bygningsforhold og biologiske Forhold (Oversædighed, klaplagt Knopleje af Kronen, Tilbøjelighed hos Støvknapperne til at klæbe eller voxe sammen, Proterandri med Fejehaar m. m.). Jasione's Blomsterstand er næsten ganske som hos Compositæ. 1. Fam. Campanulaceæ, Klokkefamilien. Blomsterne ere regel- mæssige og hos nogle kun halvt oversædige, 5-tallige undtagen i Støvvejen, der er 3-tallig (det uparrede, mediane Frugtblad vender da mest bagtil), sjeldnere 2—5-tallig, og har et tilsvarende 600. Phyteuma spicatum. Blomster og Dele af Blomster i forskjeliige Udviklingstrin Antal Ar og Rum i Frugtknuden; der er en midtstillet Ægstol med mange Æg. Det mediane Bægerblad vender bagtil. Støv- bladene have ofte brede, frie G-runddele [600 H], der dække over Frugtknudens lioiiiiiiigdannende Topflade; Knapperne slutte kun løst sammen og skilles fra hverandre, saasnart Støvet er udkastet [600 G]. 1 lang Griffel, som er besat med (tilsidst ofte i sig selv indkrængede) Fejehaar, og hvis Ar først udfolde sig, efterat Støv- bladene have udkastet Støvet [600 E, G]. Kapselfrugt. — Urter, sjeldnere Halvbuske og Buske, med Mælkesaft og spredte, udelte Blade uden Axelblade. Blomsterstanden er oftest Klase eller Ax med Endeblomst.