Den Systematiske Botanik

mere end 1 Rum med 1 opret, omvendt Æg. Frugten er en 1-frøet, tyndskallet Nød med sædvanlig blivende, i Haar (Fnug) udvoxende Bæger [605]. Kim uden Frøhvide. Kimrod nedad- vendt. Kun 1 Familie: Compositæ. I Henseende til Blomsterstandene og til de enkelte Blom- sters Uddannelse er der store Ligheder med Dipsacaceæ, der staa paa et lignende Højdepunkt i Udvikling som Compositæ. Men medens disse sidste slutte sig til Campanulinæ som det sidste Led i disses Udviklingslinie, danne Dipsacaceæ Endeleddet af Rubiales- Dipsacales. Fam. Compositæ. (De vigtigste Karakterer se Ordenen). De Kurvblomstrede ere fortrinsvis Urter, men i tropiske Lande gives ogsaa Buske og Træer. Bladene kunne være spredte eller modsatte, men mangle Axelblade. Af Svøbets Blade ere de yderste i Regelen golde, navnlig naar der er mange taglagte, medens de inderste støtte Kurvens Randblomster; i enkelte Til- fælde ere alle frugtbare (f. Ex. Tragopogon, Tagetes). Kurvene ere mangeblomstrede med Undtagelse af f. Ex. Echinops, der har 1-blomstrecle Kurve (se S. 527). De ere atter ordnede i Stande, hyppigst halvskjærmformet med midtpimktflyen.de Uclviklingsfølge. Bl o nister lejets Form spiller en Rolle ved Slægtsadskillelsen (fladt, hvælvet, kegleformet). Ligesaa dets Beklædning: med. 1 Avne for hver Blomst [609 br], eller med mange Børster, der ikke modsvare hver eet Blad, eller helt uden nogen Beklædning (nøgent). Blomsterne udfoldes i opstigende Følge i hver Kurv. Kjønnet af alle Blomster i en Kurv kan være det samme (lige Sambo), og deres Form og Farve er da den samme, eller det er forskj elligt, og Form og Farve ere da hyppigst ogsaa forskj ellige, idet Randblomsterne liave udstraalende, læbe- eller tungedannede Kroner, medens Skiveblomst emes ere rørformede. I sidste Tilfælde staa da i Alm. 9-Blomster i Randen, V-Blomster i Skiven, sjeldnere 9-Blomster i Randen, tf-Blomster i Skiven; i enkelte Slægter (f. Ex. Centaurea) ere Randblomsterne golde. Nogle ere tvebo. Af Yderbæger lindes her intet Spor (modsat de habituelt saa lignende Dipsacaceæ). Bægerets Uddannelse er overmaade mang- foldig. Bægeret bestaaer altid af et ganske lavt, valkformet Parti, der oftest udvikles senere end Kronen; i nogle faa Tilfælde hæve dettes 5 Hjørner, der modsvare de 5 Bægerblade, sig