Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Aggregatæ. 523 virkelig som 5, store, flade, hindeagtige Legemer, f. Ex. hos Arter af Xeranthemum, Catananche, Sphenogyne o. a.; i andre Tilfælde bærer hvert af dem en kortere eller længere Børste (Fnugstraale) paa sin Spids, og andre komme i temmelig ubestemt Tal og kun med svage Spor til Orden frem paa Randen og paa Udsiden af Bægeret mellem de 5 Spidser; i andre Tilfælde dækker hele Bægeret sig med Børster og Haar uden Spor af Orden ell. bestemt Tal [605 a, b]; endelig er der Tilfælde, hvor dets Rand hæver sig som en tyndhindet, uregelmæssig tandet og takket eller i smaa Skjæl opløst Krave. Efter Uddannelsens Forskj ellighed er der selvfølgelig Forskjel paa Flyveevnen; de i 605 a og b afbildede Frugter spredes ved Vinden, c derimod ved at hæfte sig fast til Dyr og Mennesker. Fnugstraalerne kaldes ru, naar enkelte Celler med deres Ender springe lidt frem over Overfladen; voxe de helt ud som Haar, bliver Fnuggen fjerformet. Hos nogle Slægter hæves Fnuggen op paa en lang Stilk, der udvikles af den øvre Del af Frugten, og som kaldes et Næb [605 a], Fnuggen naaer sin fulde Uddannelse først ved Frugtmodningen, cl. e. naar den skal bruges.