Den Systematiske Botanik

62 Bacteria. midler tilstræber at tilintetgjøre de i disse allerede tilstedeværende Bakterier eller Sporer af saadanne og at udelukke alle andre. Da Bakterierne ikke kunne assimilere Kulstoffet af Luftens Kulsyre, men maa hente dette fra den organiske Verdens færdig- dannede Kulstofforbindelser, ere de enten Saprophyter eller Parasiter. Nogle ere udelukkende det ene eller det andet: obligate Saprophyter, henholdsvis Parasiter. Men mellem disse gives der Övergångsformer; nogle ere nemlig sædvanlig Saprophyter, men kunne, naar de have Lejlighed dertil, gjennemløbe deres Udvikling helt eller delvis som Parasiter: facultative Pa- ra si ter; andre ere i Regelen snyltende, men kunne ogsaa til- bringe visse Udviklingstilstande saprophytisk: facultative Sa- prophyter. Alle bladgrøntfrie Organismer indvirke omdannende og forstyrrende paa de organiske Forbindelser, som de kunne tage deres Næring fra, og, idet de selv voxe og formere sig, fremkalde de hver efter sin Art Spaltning i mindre sammensatte Forbin- delser d. e. fremkalde Gjæring, Forraadnelse, undertiden under Dannelse af Gifte, og hos levende Væsner ofte Sygdom. De Gjæring fremkaldende Organismer kaldes Fermenter, hvilket Ord dog ogsaa anvendes om rent kemiske Stoffer med lignende Virkninger (uorganiserede F. eller Enzymer). Mange organiserede (»levende«) Fermenter, derunder baade Gjærceller og Bakterier, udskille under deres Udvikling saadanne uorganiserede og opløselige Fermenter, Enzymer, der kunne fremkalde andre Omdannelser uden selv at blive forandrede. I det samme Sub- strat kunne forskj ellige Organismer fremkalde forskjellige Arter af Omdannelse, Alkoholgjæring kan f. Ex. fremkaldes af forskjel- lige Svampearter, men i forskjellig Mængdeforhold, og den samme Art frembringer i forskjellige Substrater forskjellige Omdannelser (Eddikebakterierne f. Ex. ilte fortyndet Alkohol til Eddike og dette sluttelig til Kulsyre og Vand). Ved Studiet af Bakterierne er det nødvendigt at sterilisere de an- vendte Dyrkningskar, Værktøj og Næringsopløsninger, d. v. s. befrie dem for Bakteriekiiv og holde Kulturerne rene for fremmede Kim (»Ren- kulturer«). Hyppig anvendes en fast, gjennemsigtig Næringsbund. Denne tilbereder man ved til Næringsopløsninger (Kjødsuppe) at sætte enten Gelatine , eller — naar Bakterier skulle dyrkes ved Legemsvarme -— Serum af Bede- eller Kalveblod, Agar-Agar eller Carragen; Serum kan ogsaa for sig alene tjene som Næringsbund. Hyppig udføres saakaldte »Pladekulturer« , d. v. s. Kimene spredes ved Omrystning i den smeltede,