Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bacteria.
67
under Svovlbrinteudvikling; saaledes f. Ex. B. alba [66], der er
meget hyppig som hvidt Overtræk paa raadnende Alger og Dyr.
B. mirabilis er mærkelig ved sin Størrelse og
sine stærke, peristaltiske Bevægelser. Svovl-
bakterierne ilte Svovlbrinten og ophobe Svovl
i Form af Smaakugler, der bestaa af amorpht,
blødt Svovl, og i den levende Celle aldrig
gaa over i den krystallinske Tilstand. De
ilte dernæst dette Svovl til Svovlsyre, der
strax neutraliseres af de optagne kulsure
Salte og udskilles i Form af svovlsure Salte.
Hovedsagelig bliver Ca C Os forvandlet til
Ca S Ch. Uden Svovl standse Ernærings-
processer og Bevægelse, og Døden indtræder
tidligere eller senere. Svovlbakterierne kunne
leve og formere sig meget yppigt i en Vædske,
der kun indeholder Spor af organiske Stoffer,
hvoraf andre bladgrøntløse Organismer ikke
kunne leve. I Svovlkilder og paa »død
Bund« i Saltvand danne Beggiatoaer hyppigt
hvide, omfangsrige Masser; de Spor af or-
ganiske Stoffer, som Svovlvandet indeholder,
66. Beggiatoa alba; a, i
svovlbrintelig Vædske; b,
efter at have ligget 24
Timer i svovlbrintelri
Vædske; c, efter at have
ligget yderligere 48 Timer
i svovlbrintefri Vædske,
hvorved Tværvægge og
Vacuoler ere bievne syn-
lige.
ere tilstrækkelige for dem. Hovedsagelig skaffer Cellulosegjæringen,
hvilken Svovlkilderne sandsynligvis skylde deres Oprindelse, dem passende
Livsbetingelser. Den ved Cellulosegjæringen ved Redkution af CaS 01 dannede
CaCOs og H2 S bliver af Svovlbakterierne igjen forvandlet til CaSCU
og C O2 (Winogradsky, 1887). — Andre Svovlbakterier, de saakaldte
Purpur-Svovlbakterier, f. Ex. B. roseo-persicina^ Spirillum sanguineum [57[,
Bacterium sulfuratum etc. have deres Protoplasma blandet jævnt med et rødt
Farvestof (Bakteriopurpurin), der ligesom Bladgrønt har Evne til i Lys at
udskille Ilt (hvad T. W. Engelmann, 1888, paaviste ved iltfølsomme Bak-
terier). De farvestoffrie Svovlbakterier have ikke denne Evne. De tre
nævnte Purpur-Svovlbakterier ere efter Winogradsky ikke pleiomorphe Arter,
men omfatte talrige Arter.
Mange Spir ille r (Spirillum tenue, S. undida, S. plicatile
0. a.) findes udbredt i raadnende Vædsker.
Ildelugtende Stoffer og andre Forandringer af forskjellig
Art i Mælk foraarsages ved andre Bakterier (især Baciller).
Parasitiske Bakterier leve i andre, levende Organismer; men
Forholdet mellem »Vært« og Snylter kan være meget forskjelligt;
nogle Snyltere skade ikke deres Vært, andre fremkalde farlige,