Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Myxomycetes.
81
Samtlige bevægelige Stadier kunne gaa over i Hvile til-
stande, idet de smaa Former blot omgive sig med en Væg, men
de store tillige dele sig i mangekantede Celler. Naar gunstige
Forhold indtræde, opløses Væggene, og- det Hele optræder atter
som en nøgen, vandrende Protoplasmamasse.
76. Plasmodium (a) af Stemonitis fusca, som begynder
at forme sig til Spoiehuse (b); tegnet 9de Juli.
Næste Morgen vare de mørkebrune Sporehuse færdig
dannede, c-e viser deres ydre Form.
77. Fire Sporehuse af
Stemonitis fusca, fast-
siddende paa en Gren.
a. Plasmodiet.
78. Sporehus af
Didymium Iridis
Tilde ægte Slimsvampe høre: Arcyria, Trichia, Didymium,
Physarum, Stemonitis, Lycogala, Fuligo, Spumaria, Beticularia.
Til Slimsvampene slutte sig nogle Slægter, som mangle
Peridie: Ceratiomyxa, hvis Frugtlegeme bestaaer af polygonale
Plader, der hver bærer en stilket Spore. Diety ost elium, der
mangler Sværmestadiet og liar stilkede Sporehobe. Plasmodiophora
Drassicae snylter i Kaalens Rødder, der svulme knoldformig op;
Dl. Alni foraarsager koralformede Udvæxter paa Rødder af El.
Phytomyxa Leguminosarum findes i Smaa knolde paa Bælgplanternes
Rødder; det er endnu uvist, om det er denne Svamp eller Bak-
terier, der er Aarsag i disse Smaaknoldes Dannelse.
Warnung: Syst. Botanik. 3. Udg.
6