Den Systematiske Botanik

82 Fungi. 3. Underrække. Fungi, Svampe. Levevis. Svampene mangle Chlorophyl og kunne derfor ikke paa noget Punkt af deres Udvikling udføre Kulsyreassimilation, hvorfor de maa leve som Raad svampe (Saprophyteij eller Snyltesvampe (Parasiter). Dog findes ingen skarpe Grænser mellem disse; mange Svampe begynde som ægte Snyltere, men op- naa først deres fulde Udvikling paa eller i de dræbte Planter eller Dyr (Rhytisma, Empusa), medens andre begynde med at nære sig af døde organiske Stoffer, og først derefter blive de istand til at angribe levende Planter (Seler otinia). Mange Raad- svampe kunne lejlighedsvis optræde som Snyltere og betegnes da som facultativeParasiter (Nectriacinnabarina, Lopbodermium pinastri, Aspergillus), i Modsætning til saadanne, der alene optræde som Snyltere: obligate Parasiter (Meldug, Brand- og Rust- svampe, Cordyceps). Snyltere, som leve paa Værtplantens Overflade, kaldes epiphytiske (Meldug, Fusicladiuni); de som leve i dens Indre, kaldes endophytiske (Ustilago, Peronospora). Paa samme Maade •skjelner man mellem epizoiske (O'idium tonsurans, Laboulbenia) og endozoiske Svampe (Cordyceps, Entomophthora), eftersom de leve paa Overfladen eller i det Indre af Dyrene. Med Navnet pathogene Svampe betegnes særlig de, som foraarsage Syg- domme hos Mennesker og Dyr. De fleste Plantesygdomme skyldes Snyltesvampe; disse trænge ind i Værtplanten ved at gjennembore Overhudens Vægge, f. JEx. Kartoffelsvampen, eller ved at voxe ind gjennem Spalteaabningerne, f. Ex. Rustsvampenes Sommergenera- tioner, eller de fordre Tilstedeværelsen af et Saar, f. Ex. Nectria. Nogle forberede denne Indtrængen i Værtplanten ved at udsondre et Giftstof eller Ferment, der dræber og blødgjør Cellevævet (Sclerotinia). Nogle Gjær- og Skimmelsvampe udskille Fermenter (Enzymer), der f. Ex. omdanne Rørsukker til en gjæringsdygtig Sukkerart. Snyltesvampenes Forhold til Værtplanten er væsentlig af to Slags. I det ene Tilfælde destrueres Celleindholdet, Proto- plasmaet dræbes, Cellevævet affarves og døer (Peronospora, Aga- ricus melleus, snyltende Poresvampe); i det andet Tilfælde har Snylteren en pirrende Virkning paa Cellevævet, saa at det an- grebne Organ voxer hurtigere og bliver større end normalt, frem- kalder Hypertrophi. Saadanne Misdannelser kaldes Svampe-