Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fungi.
83
galler (Mykocecidier), saaledes de af Aecidium og Taphrina frem-
kaldte »Hexekoste« og »Blommepunge«, Mykorhizer, endvidere de
af Exobasidium og Cystopus candidus foraarsagede vanskabte
Plantedele. Denne Hypertrophi kan enten fremkaldes ved en stærk
Celleformering, hvad der er det hyppigste, eller ved de enkelte
Cellers betydelige Væxt (Synchytrium, Ccdyptospora). Hos Laverne
er Forholdet mellem Vært og Snylter af en saa ejendommelig Art,
at man kan kalde det et Samliv (Symbiose).
Ernæringsorganerne. Svampenes vegetative Dele kaldes My-
celium1). Det er dannet af ejendommelige, rørformede, stærkt
forgrenede Traade, som sædvanlig kaldes Hypher. Disse have
en fortsat Spidsevæxt og monopodial Forgrening. Allerede My-
celiet viser en gjennemgaaende Forskjel hos de to Hovedgrupper
af ægte Svampe; hos Algesvampene eller Phycomycetes mangler
det ganske Skillevægge, saa at det er enrummet, medens det hos
de højere Svampe eller Mycomycetes er forsynet med Skille-
vægge, som under Væxten efterhaanden opstaa i de yngste -Hypher;
undertiden opstaa dog senere tillige intercalære Tværvægge. Hos
nogle højere Svampes (Hymenomyceternes) Hypher opstaaer der ofte
ved Tværvæggene ejendommelige Øskenceller, som synes at staa
i Forbindelse med Protoplasmaets Vandring.
Svampehypher voxe jevnlig sammen, hvor de komme i Be-
røring med hinanden, hvorved opstaa H-formede Forbindelser
(Fusioner), der give Anledning til meget sammensatte, maskeformede
Væv. Ere Hyplierne ikke alene tæt sammenslyngede, men ogsaa
sammenvoxede og forsynede med mange Tværvægge, seer det ud
som et Væv af isodiametriske Celler og benævnes Pseudoparen-
chym. Hyphevæggene ere undertiden saa fortykkede, at man kan
bemærke flere Lag i dem, og ofte kunne de ydre Lag ved Op-
tagning af Vand svulme stærkt op og blive gelatinøse. Væggene
ere snart farveløse, snart farvede, især brune. Ogsaa Indholdet
kan være farvet, især gult, hvilken Farve særlig er knyttet til
det hos Svampene saa rigeligt optrædende Fedt (Olie), medens
Stivelse ganske mangler hos alle ægte Svampe.
Myceliet optræder under forskjellige Former, som et traadet,
spindelvævsagtigt, løst Væv, sjeldnere som solide Strænge, tyndere
eller tykkere Hinder, hornagtige Plader eller knoldformede Legemer.
— Det traadformede Mycelium kan hos de parasitiske Svampe
x) yvxj/s, en Svamp; heraf endvidere: Mykologi, Mykolog.
6