Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Fungi.
være intercellulært eller intracellulært, eftersom det alene udbreder
sig i Mellemrummene mellem Cellerne eller trænger ind i selve
Cellerne. Ofte er det forsynet med Hæfte- og Sugeorganer (Hau-
storier), f. Ex. lios Meldug- og Bladskimmelsvampe. Trods dets
fine Bygning bliver dette Mycelium ofte mangeaarigt derved, at
det vedbliver at voxe periferisk, medens de ældre Dele efter-
haanden dø (»Hexeringe«). Strængformet Mycelium findes f. Ex.
hos Fumago, Phallus, Coprinus, og er dannet af flere eller
færre, parallelt løbende Hypher. Hindeagtigt Mycelium findes især
hos forskj ellige i Træstammer voxende Svampe (Polyporaceer og
Agaricaceeij, og det kan liave en Tykkelse fra det fineste Silke-
papir til tykt Læder, og en Udstrækning af flere Alen. De ejen-
dommelige hornagtige eller læderagtige Strænge og Plader, der
f. Ex. optræde hos Agaricus mélleus, kaldes Rhizomorpher; de
kunne opnaa en Udstrækning af over 50 Fod. De knoldformede
Mycelier eller Skle rotier spille en Rolle som Hvilemycelium,
idet der i disse ophobes Oplagsnæring; efter en Hvileperiode ud-
vikle de Reproduktionsorganer. Det er haarde, kugleformede eller
uregelmæssige Knolde, fra et Kaalfrøs til en Haands Størrelse,
indvendig- hvide, med et brunt eller sort, pseudoparenchymatisk
Barklag. Sklerotier findes alene hos højere Svampe, baade hos
Raadsvampe, f. Ex. Coprinus, og Snyltesvampe, f. Ex. hos Claviceps
(Meldrøjer), Selerotinia.
Formering veel Kjønsorganer (Forplantning) findes kun lios
Phyconiycetes (se disse). Formeringsorganer, som opstaa ad
kj ø n s 1 ø s Vej, findes i stor Formrigdom lios Svampene. Med Navnet
Frugtbærer betegnes den Del af Thailus, der hæver sig fra
Myceliet som et paa særlig Maade formet Parti, der ligesom My-
celiet er dannet af Hypher, og som ender med Frembringelse af
Reproduktionsorganer eller Sporer. Frugtbærerne træde sædvanlig
frit frem i Luften, medens Myceliet oftest ey skjult i Substratet.
Man skjelner mellem Frugthypher og Frugtlegemer.
Frugthypher bestaa af en enkelt, ugrenet (Mucor) eller
grenet Traad. I Forgreningen findes en lignende Mangfoldighed som
hos Phanerogamernes Blomsterstande; der gives baade monopodiale,
sympodiale og dichotome Typer, de første dels med akropetal dels
med basipetal Udvikling, undertiden med kransstillede Grene. De
yderste, sædvanlig korte og spidse Grene, som bære Sporerne,
kaldes S ter i gnier. Hos Phycomycetes findes alene Frugthypher;
hos de højere Svampe optræde de ofte tilligemed Frugtlegemer hos
samme Art, hver bærende sin Form af Sporer.