Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
84 Fungi. være intercellulært eller intracellulært, eftersom det alene udbreder sig i Mellemrummene mellem Cellerne eller trænger ind i selve Cellerne. Ofte er det forsynet med Hæfte- og Sugeorganer (Hau- storier), f. Ex. lios Meldug- og Bladskimmelsvampe. Trods dets fine Bygning bliver dette Mycelium ofte mangeaarigt derved, at det vedbliver at voxe periferisk, medens de ældre Dele efter- haanden dø (»Hexeringe«). Strængformet Mycelium findes f. Ex. hos Fumago, Phallus, Coprinus, og er dannet af flere eller færre, parallelt løbende Hypher. Hindeagtigt Mycelium findes især hos forskj ellige i Træstammer voxende Svampe (Polyporaceer og Agaricaceeij, og det kan liave en Tykkelse fra det fineste Silke- papir til tykt Læder, og en Udstrækning af flere Alen. De ejen- dommelige hornagtige eller læderagtige Strænge og Plader, der f. Ex. optræde hos Agaricus mélleus, kaldes Rhizomorpher; de kunne opnaa en Udstrækning af over 50 Fod. De knoldformede Mycelier eller Skle rotier spille en Rolle som Hvilemycelium, idet der i disse ophobes Oplagsnæring; efter en Hvileperiode ud- vikle de Reproduktionsorganer. Det er haarde, kugleformede eller uregelmæssige Knolde, fra et Kaalfrøs til en Haands Størrelse, indvendig- hvide, med et brunt eller sort, pseudoparenchymatisk Barklag. Sklerotier findes alene hos højere Svampe, baade hos Raadsvampe, f. Ex. Coprinus, og Snyltesvampe, f. Ex. hos Claviceps (Meldrøjer), Selerotinia. Formering veel Kjønsorganer (Forplantning) findes kun lios Phyconiycetes (se disse). Formeringsorganer, som opstaa ad kj ø n s 1 ø s Vej, findes i stor Formrigdom lios Svampene. Med Navnet Frugtbærer betegnes den Del af Thailus, der hæver sig fra Myceliet som et paa særlig Maade formet Parti, der ligesom My- celiet er dannet af Hypher, og som ender med Frembringelse af Reproduktionsorganer eller Sporer. Frugtbærerne træde sædvanlig frit frem i Luften, medens Myceliet oftest ey skjult i Substratet. Man skjelner mellem Frugthypher og Frugtlegemer. Frugthypher bestaa af en enkelt, ugrenet (Mucor) eller grenet Traad. I Forgreningen findes en lignende Mangfoldighed som hos Phanerogamernes Blomsterstande; der gives baade monopodiale, sympodiale og dichotome Typer, de første dels med akropetal dels med basipetal Udvikling, undertiden med kransstillede Grene. De yderste, sædvanlig korte og spidse Grene, som bære Sporerne, kaldes S ter i gnier. Hos Phycomycetes findes alene Frugthypher; hos de højere Svampe optræde de ofte tilligemed Frugtlegemer hos samme Art, hver bærende sin Form af Sporer.