Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Fungi. 85 Frugtlegemer kaldes de Frugtbærere, der ere dannede af flere eller talrige sammenslyngede, mere eller mindre sammen- voxecle Hypher. I sin simpleste Form bestaaer Frugtlegemet af et Lag af pallisadestillede Hypher, som bære Sporerne (Rust- svampe, Exobasidium}-, hos Frugtlegemer af en højere Udvikling- er der mellem Myceliet og de sporebærende Hypher, der kaldes Sporeleje eller Hymenium, indskudt et kompakt System af sammenslyngede Hypher, et Stroma, som kan antage højst for- skjellige Former og være af geléagtig, kjødet, læderagtig eller træagtig Beskaffenhed. De enkelte Moclerceller i Hymeniet be- tegnes sædvanlig med Navnene Basidier og Sporesække, og- de mellem disse indskudte golde Hypher kaldes Safttraade (Paraphyser). Frugtlegemerne kunne være aabne (gymnokarpe) og lukkede (angiokarpe), eftersom Hymeniet, paa den Tid Spore- udviklingen finder Sted, optræder paa den frie Overflade (Skive- svampe, Køllesvampe) eller beklæder Huler i Frugtlegemets Indre (Bugsvampe, Kjernesvampe). Overgange (hemiangiokarpe) findes hos de med Slør forsynede Agaricaceer, hos Stinksvamp, Hyste- riaceer, som først have lukkede, men ved Modningen fuldstændig aabne Frugtlegemer. Svampenes Reproduktionsorganer kaldes med et fælles Navn Sporer. De ere stedse mikroskopiske. De optræde i en saadan Mangfoldighed med Hensyn til Udvikling, Struktur, Størrelse, Form, Farve og- Funktion, at de benyttes til de vigtigste Karak- terer i Systematiken. Sporer i videste Betydning deles i egentlige Sporer (Karpo- sporer) og Knopceller (Koiiidieij. Til de første høre: a) Sæk- sporer (Ascosporer, Endosporer), der opstaa ved fri Celledannelse i Modercellerne, som kaldes Sporesække (Asci), i et Antal, der plejer at være en Potens af 2, hyppigst 8 (se Ascomycetes). b) Basidiesporer, der sædvanlig udvikles i et Antal af 4 af hver Basidie og bæres af Sterigmer (se Basidiomycetes). c) Kob- lingssporer (Zygosporer, Zygoteij opstaa som Følge af en For- plantningsproces, Copulation (se Zygomycetes). d) Ægsporer (Oosporer), der opstaa som Følge af en Befrugtning (se Oomycetes). Knopceller deles i: a) Fritstillede Konidier, som af- snøres i Spidsen af nøgne Hypher, enten enkeltvis (Peronospora) eller i Kjeder med succedan Udvikling. De kjedestillede Knop- celler kunne have enten akropetal (Monilia) eller basipetal Udvikling, hvilke sidste atter kunne være regelmæssig kjedestillede