Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Fungi.
(Meldug, Hvidrust, Vandkandeskimmel, Penselskimmel) eller sym-
podialt kjedestiRede (Kartoffelskimmel, Drueskimmel), b) Py kno-
ko ni dier, der paa lignende Maade afsnøres i Spidsen af Hypher,
men ere indesluttede i Beholdere, Pyknider (Konidiefrugter), og
især optræde hos Kjernes vampe og Rustsvampe. Meget smaa
Pyknider har man almindelig kaldt Spermogonier og de inde-
sluttede Mikrokoiiidier har man benævnt Spermatier, som dog ere
overflødige og vildledende Navne, c) Endokonidier (Sporangie-
sporer) findes alene hos Phycomycetes (se disse); forsaavidt de ere
nøgne (uden Hinde) og forsynede med Svinghaar, kaldes de
Sværmesporer.
En ejendommelig Form af Formeringsorganer ere de saa-
kaldte Chlamydosporer (Gemmer, Akineter). De opstaa sædvanlig
intercalært i Hypher, især Frugthypher, som derved ikke komme til
normal Udvikling. Visse Led af Hyphen optage Næringen fra
Naboleddene, som derved svinde ind, medens de selv tiltage i
Omfang, og de højest udviklede Chlamydosporer faae tillige for-
tykkede Vægge og . blive ofte farvede; hos de ellers uleddede
Hypher lios Phycomycetes opstaa Tværvægge ved Dannelsen af
Chlamydosporer for at begrænse disse. Oidiekjeder (O'idium lactis)
hører til de laveste Former, medens Hvilesporerne hos Brand-
svampene kan betragtes som en fuldkomnere Udvikling af Chla-
mydosporer.
Af de mange Sporeformer maa Karposporerne betragtes som
de væsentligste. Hele store naturlige Grupper af Svampe liar
samme Slags af disse, og den samme Svamp har aldrig mere end
een Slags af disse, medens den kan frembringe flere af de som
Knopceller og Chlamydosporer betegnede Former i regelmæssig
Rækkefølge (Pleomorphi).
Sporernes Frigjørelse og Spredning. Paa Grund af Sporernes
Lidenhed og Lethed føres de vidt og bredt omkring af Luft-
strømninger; men ogsaa Insekter og andre Dyr bidrage hyppig til
at sprede Sporerne. Den første Betingelse for, at Vinden kan
føre Sporerne med sig, er, at de frigjøres fra Frugtbæreren, og i
mangfoldige Tilfælde blive de med det samme slyngede et Stykke
ud i Luften ved ofte meget komplicerede mekaniske Indretninger.
Frigjøreisen skeer undertiden ved, at Frugthyphen svinder aldeles
bort; hyppigere ved en Afsnøring fra Hyphen, enten saaledes, at
denne paa et bestemt Sted bliver tyndere og tyndere, eller ved at
en Tværvæg opløses (i Regelen et gelatinøst Mellemlag af samme).