Den Systematiske Botanik

Fungi. 89 Hinde. Det i Sporen ophobede Protoplasma trænger over i Spire- traaden, der i rent Vand kun kan voxe, saa længe Sporens Reservenæring strækker til. — 2. Spiring med For kim (Promy- celium) afvigei1 kun derved, at Spiretraaden har en meget begrænset Væxt, saa at den ikke umiddelbart udvikler sig til Mycelium, men frembringer Knopceller (Rustsvampe, Brandsvampe); denne Forkim er kim at anse for en videre Udvikling af Basiclier. — 3. Gj ær- spiring bestaaer i, at Sporerne paa et eller flere Steder danne Udposninger med stærk Indsnøring ved Grunden; hver af de paa, denne Maade dannede Knopceller kunne atter spire paa samme Maade, og naar der er tilstrækkelig Næring tilstede, dannes et sammenhængende Væv af saadanne Knopceller, der tilsidst løsrives fra hverandre (Saccharomyces, Taphrina, Brandsvampe). Hos de sammensatte og delte Sporer spirer hver Delspore eller Rum for sig; undertiden er der visse af disse, som ikke spire, men afgive deres Indhold til de spirende. Spireevnens Varighed er kortest hos de tyndvæggede, vandrige Konidier (Peronosporaceer, Uredineer), nemlig nogle faa Uger. Hos mange Sporer kræves som Nødvendighed en Hviletid, før de kunne spire (Hvilesporer). Hos nogle Sporer og Knopceller har man iagttaget, at Spireevnen kan bevare sig i flere Aar, naar Spiringsbetingelserne udeblive (Ustilagineer, Aspergillus, PeniciUium). For en Del Svampe har man bestemt Optimum, Minimum og Maximum af Temperaturen for Sporernes Spiring. En stor Del af de almindeligste Svampe har Optimum ved 20° C., Minimum ved 1—2°, Maximum ved 40°. For pathogene Svampes Ved- kommende er den afpasset efter Blodets Temperatur. G-jødnings- svampe, hvis Sporer ofte ere indrettede paa at spire i de varm- blodige Dyrs Fordøjelseskanal, liave et Optimum svarende til disse Dyrs Varme og med et lille Spillerum. Systematik. De ægte Svampe kunne paa naturlig Maade deles i to Grupper: en mindre Gruppe med eencellet Mycelium og en Forplantning, som har Lighed med mange Algers, hvorfor de ogsaa kaldes Algesvampe, Phycomycetes, og en større Gruppe, hvortil Flertallet af Svampene høre, de saakaldte højere Svampe eller Mycomycetes, som have flercellet Mycelium, mangle egentlige For- plantningsorganer og have kun en kjønsløs Formering. Der er hidtil beskrevet omtrent 32,000 Svampearter.